23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ML System i Ry købt af Walter Meier

Luftbefugtningsfirmaet ML System a/s, der for snart 25 år siden var pionerer inden for sit felt, sikrer sig nu fortsat vækst gennem et generationsskifte, hvor virksomheden sælges til den internationale koncern Walter Meier.

Med en overtagelse primo september 2011 har stifterne af ML System, ægteparret Marianne Jager og Leo Rasmussen, solgt virksomheden til den schweiziske koncern Walter Meier. Salget skal ses som et led i et generationsskifte, der sikrer en fortsat vækst på markedet for højtryksbefugtning, ligesom det har været væsentligt for ML System at bevare de 44 arbejdspladser, hvoraf 35 er i Danmark og Sverige og 9 I Nordamerika.

Salget af ML System, som Marianne Jager og Leo Rasmussen startede i 1987, vil ikke få direkte betydning for kunder og samarbejdspartnere. Vores ansigt udadtil vil stadig være det samme, siger Marianne Jager, der fortsætter som adm. direktør, og Leo Rasmussen vil uændret stå for udvikling og specialprojekter.

ML System udvikler luftbefugtningsanlæg til at opretholde den optimale luftfugtighed og bruges overalt i industrien. De høje hygiejnestandarder som ML System garanterer, er særligt efterspurgt i frugt- og grøntafdelinger i supermarkeder. Virksomheden er i dag anerkendt som en af de mest kompetente producenter af luftbefugtnings- systemer i hele verden.

Opkøbet af ML system er det tredje, som Walter Meier har foretaget i år, og er et led i en succesfuld ekspansiv væksts-strategi inden for industriel luftbefugtning. Hermed forstærker Walter Meier sin position som global markedsleder inden for området.

CEO Silvan G.-R. Meier udtaler: ” ML system er et perfekt supplement til vore eksisterende aktiviteter inden for direkte rum befugtning til industrien”.

Vi er derfor glade for, at ML System kan fortsætte i regi af Walter Meier, der er en international klima- og fremstillings-teknologi-gruppe, der driver virksomhed i mere end 70 lande og har 1600 ansatte. Walter Meier er grundlagt i 1937 og genererer i dag et salg på 650 millioner CHF om året. Virksomheden lægger som ML System stor vægt på kundespecifikke løsninger og omfattende Support.

Condair A/S
Parallelvej 2
8680 Ry
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15200537

Send til en kollega

0.047