VA-godkendt køle- og skæreolie til VVS-installationer
Würth Danmarks CUT+COOL Skæreolie kombinerer de bedste egenskaber fra almindelige smøre- og køleolier i ét supereffektivt produkt, som er skånsomt ved miljø og arbejdsmiljø.
Krav om VA-godkendelse
Ved skæring i vand- og afløbsinstallationer må der ifølge loven kun anvendes såkaldt VA-godkendte skæreolier, hvilket er kundernes sikkerhed for, at skæreolien ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for drikkevandet.
CUT+COOL Skæreolien fra Würth er VA-godkendt af ETA-Danmark, som også har klassificeret produktet i klasse 1 efter Miljøstyrelsens regler. Dvs. at faren for sundhedsskadelige effekter ved at bruge produktet vurderes at være minimal.
Supereffektivt
CUT+COOL Skæreolie kan anvendes ved skæring i rustfrit og legeret stål samt andre materialer, som anvendes ved drikkevandsinstallationer. Ikke mindst er den velegnet ved skæring i gevind. Skæreolien har særdeles gode smøre- og korrosionsegenskaber, hvilket reducerer friktion og dermed sliddet på værktøjet. Herudover giver CUT+COOL Skæreolie en god varmefordeling, så temperaturen på bearbejdningsområdet bliver nedsat.
Würth forhandler CUT+COOL Skæreolien i 5 liters dunke, evt. sammen med en pumpespray (1 l), så man undgår unødige sprøjtetåger.