23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pilz og Thales lægger linjen – sikre og økonomiske automatiseringsløsninger til jernbaner

Thales Deutschland og automatiseringsvirksomheden Pilz har indgået en samarbejdsaftale med det formål at udvikle produkter, funktioner og applikationer i forbindelse med signalteknik.

Sikre og økonomiske automatiseringsløsninger til jernbaner

Thales Deutschland og automatiseringsvirksomheden Pilz har indgået en samarbejdsaftale med det formål at udvikle produkter, funktioner og applikationer i forbindelse med signalteknik. Aktuelt samarbejder de to partnere allerede om en fælles godkendelse fra Eisenbahn-Bundesamt (EBA) (den tyske tilsynsmyndighed for jernbaner), således at de kan implementere de højeste sikkerhedskrav (CENELEC SIL4). Det tekniske grundlag for løsningerne til jernbaneteknik er automatiseringssystemet PSS 4000 fra Pilz.

Den nuværende signalteknik, især på regionale strækninger, er for størstedelens vedkommende baseret på gammel signalteknik, der enten fungerer mekanisk eller med relæteknik. I forbindelse med den nødvendige modernisering af signalteknikken på det tyske skinnenet vil der også blive anvendt industrielle styringsløsninger. De kan bidrage til en væsentlig reduktion af de hidtidige omkostninger til anskaffelse, udvikling samt drift og service af signalapplikationer. Forudsætningen for anvendelse af disse løsninger er imidlertid, at de kan programmeres med de standardiserede sprog i henhold til IEC 611331-3, og at de samtidig opfylder de høje sikkerhedskrav i CENELEC-standarderne for skinnetrafik EN 50155 og EN 5012x.

"Vi har sammen med Pilz sat os det mål at tilbyde løsninger inden for signalteknik på basis af programmerbare logiske styringer (PLC'er), der også på langt sigt er pålidelige og økonomiske", siger Volker Schenk, der er leder af forretningsområdet Transportation Systems hos Thales Deutschland.

"Ved at bruge industrielt gennemprøvet, sikker automatiseringsteknik i styringssystemer til signalteknik vil vi sammen med Thales vise en ny vej til modernisering af signalteknikken", forklarer Renate Pilz, der er administrerede direktør og indehaver af Pilz.

Automatiseringssystemet PSS 4000 fra Pilz er en modulopbygget styringsløsning, der kan anvendes alsidigt og udvides i forbindelse med I/O-systemer. Ved hjælp af egnede foranstaltninger kan løsningen anvendes i applikationer op til højeste Safety Integrity Level SIL4 i henhold til CENELEC. Pilz har mange års erfaring med løsninger til sikker styringsteknik i form af en lang række applikationer til jernbaneindustrien. Systemer fra Pilz har i årtier været anvendt til sikkerhed inden for person- og godstransport, f.eks. ved jernbaneoverskæringer, i rangeringsanlæg og på banegårde. Pilz er medlem af Verband Deutsche Bahnindustrie e.V. (VDB).


Følg Pilz på Twitter, Facebook og YouTube !

Twitter: http://twitter.com/pilzdk
YouTube: http://www.youtube.com/pilzdk
Facebook: http://www.facebook.com/pages/Pilz-DK/342707639425

www.pilz.dk

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25D
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19704483

Send til en kollega

0.031