23948sdkhjf
Del siden
Annonce

10 års jubilæum for underleverandør i stærk fremgang.

KK Metal, beliggende i Hørdum 20 km syd for Thisted, fejrer fredag den 31 august sit 10 års jubilæum med brødrene Allan og Emil Skriver Christensen som ejere.

Som mange andre underleverandører har KK Metal oplevet en længere periode i et meget turbulent marked, hvor det har været nødvendigt at tilpasse sig forholdene.

Men siden marts i år har fremgangen for Hørdum virksomheden været iøjnefaldende. Det skyldes for en stor del overtagelsen af produktionen fra naboen og kollegaen, Gl. Bedsted industri ApS, der gik konkurs i februar i år.

Adm. direktør Allan Skriver lægger ikke skjul på, at overtagelsen var en relativ stor mundfuld:
”Men vi havde arbejdet sammen med Gl. Bedsted industri i mange år, vi boede tæt ved hinanden og her i Thy kender vi også hinanden på det personlige plan, både medarbejdere og ledelse.
Det gjorde hele processen uendelig meget nemmere, så de praktiske udfordringer med at få flyttet maskiner og inventar var egentlig den største udfordring, medarbejderne fra Gl. Bedsted industri var i gang her fra dag 1 uden problemer.”

KK Metal har væsentlig flere medarbejdere og væsentlig mere kapacitet end tidligere.
Mange kunder hos KK Metal oplever desuden en generel fremgang, så på trods af den store kapacitets udvidelse med både mandskab og maskiner, er der travlt hos KK Metal.

Allan og Emil Skriver ser igen meget lyst på fremtiden, på grund af den store fremgang, men også fordi KK Metal, p.g.a overtagelsen af Gl. Bedsted industri, nu har et meget bredere kompetence område med bl.a robotsvejsning.

”Det giver os stærk konkurrence kraft indenfor vores branche, hvor vi er i knivskarp konkurrence hele tiden. Derfor er vi nødt til både at være brede og dybe i vort kompetence udbud, dvs. både have pladebearbejdning, maskinbearbejdning og svejsning ”i hatten”.
Men samtidig skal vi også have effektivt udstyr og dygtige medarbejdere indenfor hver kompetence og det har vi. Det er ikke mange opgaver vi må takke nej til, slutter Emil Skriver, der har produktionsansvaret hos KK Metal.

KK Metal P/S
Tårnvej 61
7752 Snedsted
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37841676

Send til en kollega

0.047