23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Effektiv brug af IT betaler sig

Små og mellemstore virksomheder kan have stor nytte af rådgivning om de mest optimale digitaliseringsmuligheder

Af Dorthe Christiansen, Informationschef, GTS, 14-03-2013

Små og mellemstore virksomheder har sjældent indblik i, hvordan virksomheden kan udvikles og effektiveres ved hjælp af it. Dertil kommer, at virksomhederne ofte ikke har et overblik over it-markedet. Derfor ender virksomheder alt for ofte med itløsninger, der er for dyre og komplekse, og som ikke understøtter forretningen fuldt ud. Det er ifølge Jan Overgaard, der er centerleder for det landsdækkende IBIZ-Center, nogle af de udfordringer, disse virksomheder i dag står overfor.

»It-rådgivning målrettet de små og mellemstore virksomheder er stadig et forholdsvis uopdyrket område. Der er kun få egentlige it-rådgivere, som henvender sig direkte til små og mellemstore virksomheder.
Samtidig har mange af de især mindre virksomheder ikke tradition for at købe it-rådgivning i forbindelse med en it-investering. Der er derfor et marked for professionel it-rådgivning, der hjælper virksomhederne med at forbedre deres forretning og deres konkurrenceevne ved hjælp af it-løsninger, der matcher forretningen,« siger Jan Overgaard.

God oplevelse

IBIZ-Center afholdt i samarbejde med DS Håndværk & Industri sidste år et temamøde, hvor deltagerne bl. a. fik gode råd om it i forretningen. En af deltagerne, der fik vejledning af en konsulent fra IBIZ-Center, var Michelle Møgelvang fra virksomheden Overbeck Stål:

»Det var en rigtig god oplevelse at få ny viden. Samtidig affødte dialogen med IBIZ-Center nogle rigtig gode betragtninger.
Det overordnede billede, konsulenterne havde af virksomheden, var meget retvisende og med god føling for virkeligheden her. Flere løsningsforslag var bestemt også realistiske og omkostningsvenlige. Men problemstillingen her er mangel på tid til fordybelse i tunge emner som implementering af fx nyt ERP system. Selvom vi er klar over, at nye it-løsninger netop kunne frigive mere tid, bliver vi desværre bremset i udviklingen på grund af den manglende tid,« fortæller Michelle Møgelvang og uddyber: »Vi bruger rigtig meget tid på at leve op til de lovmæssige eksterne krav ( BR08, CE mærkning/ certificering m. m.). Det er tunge processer at arbejde med, og når dette arbejde er afsluttet, vil det formentlig stille andre og nye krav til vores it-løsning. Det er også en af grundene til, at vi har været lidt tilbageholdende med de store investeringer.
Men overordnet set, har det været rigtigt godt at høre om it-mulighederne, også selvom vi ikke har fået ført de »ønskede« ændring ud i livet. For processen har sat gang i en masse tanker og åbnet øjnene for, hvilke støtteværktøjer der findes derude.«.

Læs hele artiklen her og få mere at vide om IBIZ-Centeret

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.08