Markedsinformation april 2013
Priserne steg i 1. kvartal 2013 – men på en bemærkelsesværdig baggrund.
Som vi omtalte i december bundede priserne i november og er siden steget med ca. 8 -10% over næsten alle stål og metal typerne i 1. kvartal 2013.
”Kvartoplader” (> 16 mm tykkelse) har, som grafen viser, dog været udsat for yderligere fald i 1. kvartal og er forsat et meget svagt produkt.
Det bemærkelsesværdige er, at disse stigninger ikke er begrundet i et større forbrug i Europa, men udelukkende i de råvarestigninger vi har set i slutningen af 2012 på malm, koks, legeringselementer osv., og det faktum, at næsten alle stålværker i Europa storbløder på deres bundlinjer og samme med en stadig stærkere dollar kurs, fik det dem til at øge priserne til 1. kvartal (Arcelor tabte 3,7 mia. $ på at lave og sælge stål i 2012 – et uhyggeligt stort tal.)
Problemet er imidlertid, at vi specielt i Europa har en voldsom overproduktion/kapacitet af stål som iht. europæiske stålforeninger er over 130% af, hvad vi reelt bruger, og derfor tror vi ikke, at markederne vil kunne acceptere flere stigninger og maksimum vil holde sig på det nuværende niveau frem til efter sommerferien. Vi er begyndt at se svaghedstegn på de skrotbaserede produkter såsom bjælker og armeringsstål, og en vigende LME notering på Nikkel vil sætte de rustfrie produkter under pres op imod sommertiden.
Før der sker noget drastisk med denne voldsomme forskel imellem den klassiske ”udbud og efterspørgsel”, vil vi ikke komme til at se ”den rigtige stålpris”. Men når stålværkerne enten lukker væsentlig mere kapacitet ned, eller der sker lukning eller fusioner i Europa, vil vi komme til at se denne og den bliver med tallene fra Arcelor noget højere, end den vi ser i dag.
”Stålværks industrien” er også i Europa en meget betydningsfuld sektor mht. arbejdspladser og nationalt et meget ømtåleligt politisk emne, så uagtet at mange godt kan se at noget må gøres, er der få, der har lyst/mod til at kaste den første sten.
Opsummering og vores indstilling
Ovenstående usikkerhed gør, at den klogeste strategi stadig er ”maksimum fokus på sin egen omsætningshastighed på varelageret” og udelukkende købe det, som den reelle produktion fordrer, og da leveringstiderne er korte fra stålværkerne, vil der ikke opstå forsyningsproblemer i de kommende måneder.
Se mere her >>