23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BILA RoboPower i aktion hos Dencker A/S

BILA RoboPower blev vist frem til åbent hus hos Dencker fredag d. 31. maj.

BILA har udviklet en ny robotcelle ved navn RoboPower, og den blev indviet, i anledningen af at Dencker A/S holdt åbent hus fredag d. 31. maj. Dencker har lige indtaget en nyopført ekstra hal på Færøvej i Nykøbing M, og dette skulle fejres. I løbet af de sidste 5-6 år har Dencker haft fokus på automatisering, men det er den første rigtige robot, som de nu har anskaffet sig med BILA’s nyudviklede RoboPower. For Dencker har det ikke udelukkende handlet om automatisering med robotter og maskiner. Det har i lige så høj grad handlet om, at de har automatiseret rutiner og procedurer helt ned til den mindste detalje.

BILA RoboPower er en af de første robotceller, der er solgt til Dencker A/S. Det er en kompakt, flytbar og prisbillig robotcelle, baseret på en seks-akset Kawaski robot, som kan flyttes med pallevogn eller truck. Den kan placeres mellem flere CNC-maskiner og i løbet af en flytning gøres klar til produktion i løbet af 20-30 minutter.

Direktør Anders Dencker er meget glad for den nye robot, som de blandt andet skal bruge til serier med kort spåntid for at øge konkurrenceevnen. ”BILA RoboPower kan nu arbejde for os, når vores medarbejdere er gået hjem, og på den måde udnyttes maskintiden bedst muligt, så vi ikke skal bruge vores dygtige medarbejdere som robotarm for at holde maskinen kørende”. Valget af BILA skyldtes først og fremmest løsningen, der levede op til kravene fra Dencker, men prisen var også en væsentlig parameter. Vi har store forventninger til vores ’nye mand’ i produktionen, og vi er sikker på, at det er det, der skal til for at forblive konkurrencedygtige på markedet”, slutter Anders Dencker.

BILA RoboPower kan fås til en pris fra 395.000, og den kan lejes til en pris svarende til 63 kroner i timen.
For at høre mere om BILA RoboPower, kontakt venligst Sales Manager Lars Skaarup Rasmussen på tlf.: 2030 5177 eller pr. mail: lsr@bila.dk

BILA A/S
Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894

Send til en kollega

0.061