23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Masser af nyheder

Strenometer har flere MARKS end nogensinde før

I næste måned udstiller Strenometer på Nordens største industrimesse, hi[13], der løber af stablen i MCH Messecenter Herning fra 3.-6. september (uge 36).

Vi har flere HI MARKS end nogen sinde før, og på vores stand, J7140, kan du se og afprøve MINIMUM 7 nyheder.

Flere af nyhederne kommer fra Elcometer Ltd.
Det drejer sig fx om:

Vedhæftningstester Elcometer model 506
En fleksibel vedhæftningstester efter dollymetoden som fås både i en analog og en digital udgave. Vedhæftningstester model 506 er håndholdt, ergonomisk udformet og nem at transportere, og er således ideel til brug såvel i laboratoriet som i marken. Belastningen påføres ved at dreje på et håndsving, og apparatet kan anvendes af alle. Prøveresultaterne er derfor heller ikke påvirkede af om de er udført af en smed eller en ny lærling! Instrumentet kan måle op til 50 MPa med en nøjagtighed på ± 1 % af hele skalaen, og giver således sikre, gentagelige målinger over hele skalaen.
Model 506 er et meget brugervenligt instrument som, på trods af at det ikke vejer ret meget, er både kraftigt og robust og dermed egnet til hyppige test og til brug i barske og farlige miljøer. Det er forseglet, stødresistent og støv- og vandtæt svarende til IP65.  
Model 506 fås til 14,2; 20 og 50 mm dollyer, der fastgøres med en lynkobling. Den kan således bruges på såvel metal som på træ, beton og mange andre typer underlag.

Saltforureningsmåler model 130
En bærbar saltforureningsmåler model 130 der tester ved at man gennemvæder fine papirfiltre som derefter lægges i instrumentet som automatisk måler og logger målingen i sin hukommelse.
Saltforureningsmåler model 130, der fås i en S og en T model, erstatter den gamle model
130 SCM 400, og har væsentligt flere funktioner og egenskaber samt betragteligt højere ydeevne og større anvendelighed – alt til en lavere pris.
Menuerne til dataopsamling er bygget op som i Elcometers velkendte instrumenter til kontrol af lagtykkelse, klima og ruhed; og ElcoMaster-softwaren er også den samme.
Saltforureningsmåler model 130 er et robust, stødfast apparat med støv- og vandfast hus svarende til IP64 samt en ridse- og opløsningsmiddelbestandig skærm. Tastaturet har store knapper som også kan betjenes med handsker på. Menuen er bl.a. på dansk. Det ergonomiske design gør apparatet ideelt til brug i marken.

Glansmåler model 408 DOI (distinct of image)
Kombinerer glans-, haze- og DOI- analyse i ét praktisk og brugervenligt bærbart apparat.
Glansmåleren fås i to versioner: en der tager tovinklede (20° & 60°), og en der tager trevinklede (20°, 60° & 85°) glansmålinger. Apparatet er udstyret med den nyeste teknologi inden for glansmåling, og måler hurtigt og nøjagtigt:
Glans; haze; DOI (spejlbilledskarphed); RSpec (maks. spejlrefleksion); RIQ (reflekteret billedkvalitet) samt ”komplet goniofotometrisk profil”.
Glans-, haze-, DOI- og RSpec-værdierne kan bruges til at vurdere den visuelle kvalitet af enhver overflade. Disse kan downloades til en pc sammen med en goniofotometrisk kurve til komplet analyse af overfladens spejlreflekterende egenskaber.

Ultra/scan-føler til lagtykkelsesmåler 456C
Lagtykkelsesmåler model 456C fik for nylig en firmwareopgradering der bød på de 2 nye, unikke målemetoder ”scanning” og ”automatisk gentagelse” der begge gør det enkelt at scanne større områder hurtigere og foretage flere målinger på små emner på kortere tid og dermed komme nærmere en 100 % scanning.
For at bruge de nye målemetoder skal man anvende en af de nye ultra/scan-følere der blev lanceret samtidig. Ultra/scan-føleren fås i en F- og en FNF-version hvilket giver mulighed for at scanne belægninger på såvel magnetiske som umagnetiske metaller. Den slidstærke udskiftelige slidkappe der nemt klikkes på, gør det muligt at scanne store arealer – uden at hverken føler eller belægning beskadiges.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063