23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Slagprøvekit til ISO 6272-2:2011

Test i overensstemmelse med Qualicoat

Strenometer præsenterer det nye kit til vores slagprøveapparat model 1615 fra Elcometer Ltd. Slagprøvekit 1615 G overholder de seneste ændringer til ISO 6272-2:2011 hvilket er et krav for virksomheder der arbejder i overensstemmelse med Qualicoat.
EN ISO 6272-2:2011 afviger fra den tidligere version ved at foreskrive et statisk indtrykslegeme med en masse på 150 (± 15) gram samt en base med en arbejdshøjde på 50 mm fra bunden af røret.

Det nye slagprøvekit 1615 G passer til alle modeller af slagprøvetester model 1615 som er solgt efter oktober 2008. Har man allerede apparatet, kan man således nøjes med at købe det nye kit for at teste i overensstemmelse med normen.

Det variable slagprøveapparat Elcometer model 1615 er et brugervenligt apparat til evaluering af en coatings slagfasthed (strækning, revnedannelse eller afskalning). Model 1615 kan udføre slagprøven på 2 forskellige måder: enten ved at en vægt med et påmonteret halvkugleformet faldlod falder ned på en belagt metalplade, eller ved at en vægt falder ned på et halvkugleformet faldlod som hviler på den belagte metal-plade.

Slagprøveapparat model 1615 opfylder en lang række nationale og internationale standarder. Man skal bare vælge det rigtige slagprøvekit og montere kittets dele til baseenheden. Der findes nu 7 forskellige slagprøvekits til test iht. forskellige standarder, og 1615 G er det nyeste skud på stammen.

Slagprøvekit 1615 G består af følgende:
• 1 kg faldvægt (ekstra 1 kg vægte fås som tilbehør).
• Statisk indtrykslegeme og faldlod (15,9 mm).
• Statisk indtrykslegeme og faldlod (12,7 mm).
• Matrice med låseskrue (16,3 mm).
• Støtte til indtrykslegemet/styrearm med 2 låseskruer.
• 2 stk. unbrakonøgler (3 mm & 4 mm).

Slagprøvekit 1615 G fås også med certifikat.

Strenometer ApS
Kongevejen 213
2830 Virum
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73217717

Kontaktperson

MS
Mads Strenov
Direktør
ms@strenov.dk

Send til en kollega

0.047