Optimal og skånsom rengøring med tørisblæsning
EGATEC A/S har udviklet en robot til rengøring med tøris til DSB Vedligehold, der sikrer en optimal og skånsom rengøring af emnerne.
DSB Vedligehold renoverer dagligt komplette bogie-enheder og aksler til lokomotiver og togvogne på deres nye værksted i Århus. Som led i en større ombygning har EGATEC A/S udviklet et komplet turn-key anlæg til det nye værksted.
Transport
Anlægget gør det muligt at transportere akselemner rundt i mellem slibe, afrensning, maler og afdampningsrum via et automatisk kædetræk integreret i gulvet. På kæden kan man koble op til 10 vogne, som trækkes rundt imellem de forskellige rum. Vognene er udviklet til at kunne håndtere de forskellige akselemner og samtidig kunne dreje akslerne rundt ved rens og maling. Flere dele af anlægget er bygget til drift i ATEX-områder.
Afrensning med tøris
Afrensninger af rust, støv og maling sker via et tørisanlæg med lavapulver, som håndteres af en robot. For størst mulige arbejdsområde og maksimal gulvareal er robotten ophængt på en gantry i loftet på specielbygget ben. Robotten er beskyttet med en dragt mod støv og snavs i rummet.
Tørisafrensning med lavapulver er en optimal rense proces, da det fine lavapulver renser mindst lige så godt som sandblæsning, men tørisen køler emnerne samtidig så skævheder ikke opstår og emnerne bibeholder deres oprindelige tolerancer. Tørisen har samtidig en ”chok” påvirkning på emnet så snavs mm. ”sprænges” af når den 80 grader kolde tøris rammer emnet.
Anlægget kan også rense emner kun med tøris uden pulver, hvilket giver den fordel at der ikke bliver rester tilbage hvilke kunne give problemer senere.
Hvis du vil høre mere om mulighederne indenfor rengøring med tøris, kan du læse mere her og kontakte EGATEC for en uforpligtende snak.
Kort om EGATEC A/S:
EGATEC A/S blev etableret i 2003 og firmaet består nu af 16 ingeniører og teknikere, der brænder for at udvikle en optimal løsning for dig, leveret til aftalt tid. Vores fokusområder er alt inden for udvikling af specialmaskiner og robotløsninger til automatisering.