23948sdkhjf
Del siden
Annonce

lpm kombinerer investeringer og øget overskud i 2013

Trods betydelige investeringer i 2013, formåede underleverandøren roduction A/S at øge årets resultat i forhold til året før og står til at høste frugterne af investeringerne allerede i indeværende år.

lpm production a/s, som er specialiseret i komponentproduktion i plast og metal, melder om et overskud på 2,2 mio. før skat i 2013 hvilket er væsentlig forbedret i forhold til 2012. Dette er til trods for, at der er foretaget betragtelige investeringer, som skal sikre virksomhedens forsatte udvikling.

- I 2013 foretog vi flere investeringer, som gør, at vi allerede i år står som endnu stærkere samarbejdspartner for vores kunder. Vores konstruktionsafdeling, og investeringerne heri, muliggør at vi kan assistere vores kunder i hele processen og sammen sikre det bedste resultat. Samtidig forsætter vi med at investere i procesoptimeringer og har udvidet i vores kvalitetsafdeling – siger direktør Kurt Andersen.

Han understreger dog, at det der har været med til at flytte virksomheden mest, er medarbejderne og deres villighed til at tilpasse og optimere arbejdsgangene. Direktøren er helt bevidst omkring, at investeringernes succes har været afhængig af medarbejdernes arbejdsmoral og kompetencer.

Større fokus på leveringssikkerhed og kvalitet
Branchens kunder efterspørger, ifølge Kurt Andersen, i stigende grad leveringssikkerhed hos deres underleverandører. lpm har i den forbindelse ønsket, at signalere deres styrke på netop denne front og har hævet deres, i forvejen høje, mål for leveringsperformance fra 98 % til 98,5 %.

- Vi oplever i stigende grad, at virksomheder henvender sig til os fordi deres tidligere underleverandører, både danske og udenlandske, ikke har kunne levere det ønskede produkt til tiden. Jeg tror, at flere og flere må erkende, hvor dyrt manglende eller defekte leveringer kan være, og derfor bliver kvalitet og leveringssikkerhed en prioritet – forklarer Kurt Andersen.

Investeringer førte til et nyt forretningsområde
I 2013 allokerede lpm betydelige ressourcer til udviklingen og konstruktionen af deres Smart Tools-serie. Denne produktserie, som er skabt til at optimere underleverandørers produktion, skal være med til at løfte industriens produktivitet. Samtidig skal Smart Tools være en supplerede indtjeningsfront til lpm's hovedaktivitet som underleverandør.

- Som med alle udviklingsforløb, har der måttes investeres de nødvendige summer før, at man kan drage fordelene. Dog er interessen allerede stor for seriens tre produkter, og vi forventer en fornuftig vækst på denne front igennem 2014 – siger Kurt Andersen.

Positiv start på 2014
I første kvartal af 2014 kan de sidste års investeringer og forbedringer ses tydeligt. Til trods for en ustadig ordreindgang, som vidner om et lidt vanskeligt marked, er der en positiv udvikling på bundlinjen.

- Vores kunder og markedet som helhed, er stadig ved at finde benene efter krisen, men vi synes at kunne se en positiv udvikling. Hertil kommer, at sidste års investeringer, i både underleverandørproduktionen og Smart Tools, for alvor ser ud til bære frugt. Vi forventer en betydelig fremgang i forhold til resultatet fra 2013 – slutter Kurt Andersen.

Hør om mulighederne for et bedre leverandørsamarbejde
Kontakt os for en uforpligtende forespørgsel på et specifikt emne eller til en generel snak, om hvordan vi kan sikre din konkurrenceevne gennem exceptionel leveringsikkerhed og kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Kontakt
lpm production A/S - www.lpm-production.dk
Energivej 34, 6870 Ølgod
Tlf: +45 7698 2255
E-mail: lpm@lpm.dk

lpm production a/s
Energivej 34
6870 Ølgod
Varde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32830080

Kontaktperson

Kurt Andersen
Fabrikant
+45 22961996 ka@lpm.dk

Send til en kollega

0.062