23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Moldow A/S i Holsted investerer i fremtiden

Moldow A/S har netop modtaget deres seneste store investering – en fiberlasermaskine, og en stor del af produktionen er dermed blevet overflyttet til den.

”Vi har valgt at investere i den nyeste udgave af en Salvagnini-fiberlaserskæremaskine, som kan skære plader i op til 2000 x 4000 mm. Maskinen vil, udover at erstatte vores plasmaskæremaskine og revolverstansemaskine, også sikre os bedre kvalitet og besparelser i produktion”, udtaler Supply Chain Manager, Klaus Kyrstein.
Investeringen i denne nye teknologi, som fiberlaseren er for virksomheden, er et led i den 3-årige strategiplan, som virksomheden netop har iværksat.
Strategiplanen skal være med til at sikre Moldows fremtidige vækst, og indeholder, ud over investeringen i denne nye fiberlaserskærer og i anden produktionsoptimering, også planer for sourcing af mere simple og løntunge produkter.

”Fiberlaseren gør det muligt at producere mere effektivt og dermed billigere, men for at gøre vores produkter endnu mere konkurrencedygtige arbejdes der samtidigt med at source den del af produktionen, som er uhensigtsmæssig eller for dyr at producere her i Danmark”, forklarer Klaus Kyrstein.

På salgssiden vil der de kommende år ligeledes blive investeret og arbejdet intenst på at udbygge salget på de nuværende markeder og etablere egne kontorer og repræsentationer på nye markeder, ligesom der vil være stort fokus på den forsatte produktudvikling.

De første tiltag er allerede iværksat ved etablering af eget salgsselskab i USA og ansættelse af en sælger på det polske marked.

”Vi har nogle gode og unikke produkter og anlægsløsninger, og vi vil med de fremtidige investeringer og optimeringer også prismæssigt komme til at stå endnu stærkere på såvel det danske som det udenlandske marked”, udtaler direktør Preben Hansen.

For mere information kontakt:
K. Preben Hansen
kph@moldow.com
+45 75 39 26 44

Moldow A/S
Jørgen Hansens Vej 1
6670 Holsted
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18630036

Send til en kollega

0.066