Kom til maskinmesse i Kolding
Et eldorado for maskinfreaks
Der er gnister og metalstøv i luften, når Lemvigh-Müller og Kapema 9. og 10. september slår dørene op til maskinmesse på Nordager 3 i Kolding. Messehallens 1.000 m2 er fyldt med alle de kendte europæiske mærkevarer indenfor maskiner til metalindustrien.
Det er en såkaldt arbejdende messe, så alle maskinerne kan ses og prøves i drift. Det er fx muligt at opleve en komplet robotcelle i fuld drift - og mange, mange andre maskiner. Der er omkring 100 maskiner med på messen - og Kapemas brede maskinprogram er naturligvis også repræsenteret - så der er i den grad mulighed for at få en på opleveren.
Man kan også møde førende fagspecialister på messen og få gode råd omkring bestykning af maskinerne - og selvfølgelig få en masse gode tilbud til ekstraordinære messepriser.
Messen er åben fra kl. 9-16 både 9. og 10. september. Man kan forhåndstilmelde sig via www.lemu.dk/maskinmesse - men man kan også bare dukke op.
Der udstilles bl.a.: CNC hydrauliske kantpressere, hydrauliske sakse, elektriske hurtiggående kantpressere, motoriserede kantbukkemaskiner, CNC bearbejdningscentre, CNC drejebænke og fræsemaskiner, manuelle fræsemaskiner og drejebænke, boremaskiner, vandstråleskæremaskine, planslibemaskiner, maskinsakse, motoriserede og manuelle rundemaskiner, profiljernssakse, rørbukkemaskiner, automatiske og manuelle båndsavemaskiner - og meget meget mere.
Maskinmesse i Kolding
Tid: 9.-10. september, kl. 9-16 begge dage
Sted: Nordager 3, Kolding