23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Optimal lagerstyring med vending automat.

Sanistål introducerer nu sine kunder for et helt nyt optimeringskoncept i Danmark - industriel vending. Med StockMaster fra Sanistål får dansk industri dermed endnu et redskab til at øge effektiviteten.

Dansk industri får nu et nyt redskab til at øge effektiviteten i produktionen. Med StockMaster introducerer Sanistål industriel vending i Danmark – der er tale om et automatiseret lager til industrivirksomheder, som ønsker en bedre styring med deres forbrug af for eksempel sikkerhedsudstyr, værktøj og kemiprodukter.

I Danmark har vi hidtil kun brugt vending automater til at trække f.eks. sodavand og slik. StockMaster er industriens pendant med industriens hurtig omsættelige forbrugsvarer.

”Vores første erfaringer med StockMaster i en række større danske virksomheder viser, at der er store besparelser at hente. Automaterne reducerer vareforbruget med cirka 20% og øger samtidig produktiviteten,” siger Henrik Hübner, direktør for Industriområdet i Sanistål.

Automaterne har adgangskontrol og giver kunderne mulighed for at følge med i, hvem der trækker hvad, samtidig kan medarbejderne indkode, hvilke produkter de trækker til hvilke arbejdsopgaver. Derudover er automaten forbundet til internettet, så Sanistål automatisk får besked om lav varebeholdning og kommer og fylder op, når det er nødvendigt.

”Medarbejdernes direkte registrering af forbruget giver en skærpet opmærksomhed og en ændret adfærd. Derfor er der markante besparelser at hente i en reduktion af vareforbrug og svind. Samtidig er der store procesoptimeringer at hente med StockMaster, blandt andet fordi automaterne står ude i produktionen, og medarbejderne derfor ikke skal bruge tid på at gå på lageret for at hente sikkerhedsudstyr, værktøj osv.,” siger Henrik Hübner.

Derudover integrerer StockMaster også de administrative processer mellem Sanistål og kunderne blandt andet i forbindelse med elektronisk ordreafgivelse, fakturering og varemodtagelse.

”Det sparer vores kunder for store ressourcer – det eneste de skal tænke på er at godkende, betale og arkivere deres fakturaer,” siger Henrik Hübner.
Læs mere om StockMaster og se præsentationsfilm på: www.sanistaal.com/stockmaster.

Ahlsell Danmark
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42997811

Send til en kollega

0.063