Ny generation af Jabro®-Solid2
Secos nye generation af Jabro®-Solid2-pindfræsere giver øget produktivitet
Det nyeste sortiment af Jabro-Solid2-pindfræsere i fuld hårdmetal dækker et større område end den tidligere generation og består af mere end 800 universelle produkter, der kan anvendes til alle almindeligt bearbejdede materialer lige fra stål til titaniumlegeringer. Disse pindfræsere er belagt ved hjælp af en ny NXT-belægningsproces og har optimerede geometrier og en særlig æg behandling, der forlænger standtiden, og som giver højere skærehastigheder end tidligere.
NXT-belægningen består af en sammensætning af titaniumaluminiumnitrid (TiAIN), men det er metoden, Seco anvender til at påføre belægningen, der er en betydelig nyskabelse inden for udvikling af værktøjer.
Belægningsprocessen frembringer et enkelt lag i løbet af tre trin, der kontrollerer og optimerer dannelsen af belægningen på atom niveau. Resultatet giver mere modstandsdygtighed over for spåner, varme og slid i forhold til tidligere produktversioner og gør standtiden endnu mere forudsigeligt.
Jabro-Solid2 består af tre forskellige serier pindfræsere med et komplet omfang af geometrier, typer og størrelse: 510-serien med kvadratiske skær, 46 graders spiralvinkler og forbedrede mikrogeometrier på skæræg, 520-serien med pindfræsere med flere skær og særlig æg behandling, hvilket sørger for hurtig og omkostningseffektiv generel bearbejdning, 530-serien med ballnose-pindfræsere med to, tre og fire skær. Jabro-Solid2 fås i standardiserede totallængder og diametre i området 1 mm til 25 mm.