23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye værktøjer og strategier udfordrer ISO S-materialer (superlegeringer)

ISO S-klassifikationen af emnematerialer inkluderer varmebestandige superlegeringer (HRSA) og titanlegeringer.

Varmehårdheden og styrken i disse materialer gør dem velegnede til brug i en bred vifte af vigtige opgaver inden for luftfart, energiproduktion og andet. De nyttige egenskaber ved legeringerne medfører imidlertid også bearbejdningsegenskaber, der adskiller sig fra egenskaberne for jern og stål.

For at imødekomme dette har producenter af skærende værktøjer udviklet produkter og bearbejdningsstrategier, som har fokus på materialernes bearbejdelighed og muliggør en pålidelig, ensartet og forholdsvis økonomisk bearbejdning af legeringer i ISO S-gruppen. Værktøjsproducenter vil nu også uddanne producenter i de nye værktøjer og strategier samt bevise overfor kunderne, at de nye bearbejdningsteknikker giver en hurtigere og mere økonomisk bearbejdning end de metoder, der anvendes i dag.

Faktorer med betydning for bearbejdelighed
Begrebet "bearbejdelighed" beskriver et metals reaktioner på bearbejdningsprocessen. Bearbejdelighed inkluderer fire grundlæggende faktorer: De mekaniske kræfter, der genereres under bearbejdning, spåndannelse og -afgang, varmegenerering og -overførsel og skæreværktøjets slitage og skader. For store påvirkninger fra en eller flere af disse faktorer kan betyde, at et materiale klassificeres som "svært bearbejdeligt."

Læs meget mere her

Seco Tools A/S
Kirkebjerg Allé 88 St
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55273812

Send til en kollega

0.034