Flot ny kran og wirehejs
Vognmand S. Jacobsen, Holte har købt ny HIAB XS 211EP-5 HiPro kran til sin nye opbygning, samt et SAWO wirehejs CLF 326 S-3W.
På HIAB XS 211EP-5 HiPro går vippearm ca. 10 gr. over vandret hovedarm og har en rækkevidde på 5 hydrauliske udskud der i fuld længde er op til 15,1 mtr. HIAB XS 211EP-5 HiPro er udstyret med hydrauliske støtteben med hydraulisk udtræk til spændvidde på 5,8 mtr. Støttebenene er fast monteret med advarselslamper på top af støtteben og med kugle og drejelige fodplader. Kranen er tillige monteret med centralsmøring.
SAWO wirehejs CLF 326 S-3W har en tip kapacitet på 22 ton og en optrækskapacitet på hele 20 ton. Optrækshastighed på hejset er med friløb og kraftig bremse, automatisk låsning af wire samt hydraulisk hejsestop med aktivering af spærretappe. Bagenden er en type medium med hydraulisk udskydbar sakskofanger tilsluttet hejsets hydraulik således at tipfunktionen ikke kan bruges ved udskudt kofanger.
Ud over levering af HIAB XS 211EP-5 HiPro kran og CLF 326 S-3W wirehejs, har vognmand S. Jacobsen, også fået leveret 2 stk. Multilift krogbiler med type XR 18SL.56 Pro-Future med automatisk sekvenskontrol. Den automatiske sekvenskontrol kører hejset automatisk ved af og påsætning af containere, ilgang, hurtigtip, hurtigsænk, gliderullesats, hydraulisk udskydelig kofanger, værkstøjsskabe med skuffer og rørramme på overside. Hejsene er desuden udstyret med centralsmøring.
Firmaet S. Jacobsen A/S blev grundlagt i 1964 og har siden været et aktivt vognmandsfirma med hovedvægt på entreprenørkørsel med kranvogne, kørsel og indsamling af affald samt containerkørsel.