Med et svejserpas er der styr på dine certifikater
Besøg FORCE Technologys stand D3146 på hi-2015 messen og hør, hvordan din hverdag kan blive nemmere med det nye svejserpas.
Med det nye svejserpas er det fremover ikke være nødvendigt at holde styr på hverken papircertifikater eller deadlines for forlængelser og recertificering.
Som en ekstra service sørger WeldCert systemet for at minde den ansvarlige i virksomheden om at huske henholdsvis 6-måneders forlængelserne og tidspunkt for eventuel recertificering.
Svejseren får et svejserpas i kreditkortformat med foto og navn på forsiden og en QR-kode på bagsiden. Ved at scanne QR-koden får du direkte adgang til FORCE Technologys WeldCert system, hvor svejserens aktuelle certifikater fremgår.
Dokumentation af faglige kvalifikationer
Svejserens faglige kvalifikationer er af afgørende betydning for svejsearbejdets kvalitet. For at kunne udføre kvalitetsarbejde skal svejseren have certifikat til svejsning i et eller flere materialer og i en eller flere metoder.
FORCE Technology tilbyder landsdækkende service på en række svejseområder indenfor bl.a. rådgivning, vurdering/fastlæggelse af nødvendig certificering, jobtræning/undervisning og uddannelse. Certificering af svejseoperatører sker i henhold til EN ISO 14732.
Besøg vores stand og få mere at vide om certificering af svejsere/svejseoperatører.