23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Optimeret pumpestation giver renere vand

Transport af store mængder spildevand til et centralt renseanlæg kræver omhyggelig planlægning og godt udført ingeniørarbejde.

Derfor henvendte HOFOR og deres rådgiver på området, Krüger A/S, sig til GTS-instituttet DHI for at finde en løsning til den københavnske pumpestation på Kløvermarksvej.

Kompliceret knudepunkt

Pumpestationen på Kløvermarksvej er et kompliceret knudepunkt, hvor spildevand bliver opsamlet fra adskillige hovedledninger og pumpet videre ved hjælp af op til otte store pumper. Pumpestationen på Kløvermarksvej bliver den største spildevandspumpestation i Danmark, når den står færdig i 2018.

Interaktiv designproces for pumpestationen

HOFOR og Krüger A/S henvendte sig til DHI for at få teknisk vejledning om strømninger, opholdstider og andre detaljerede hydrauliske informationer, som er vigtige for design af pumpestationen. Der blev oprettet en målrettet projektgruppe med deltagelse fra DHI’s eksperter, Krüger A/S og HOFOR. Ved at anvende DHI’s OpenFOAM CFD-modellering (Computational Fluid Dynamics, numerisk strømningsmodellering på dansk) som et hurtigt udviklingsværktøj var parterne i stand til at etablere en interaktiv designproces baseret på præcise og illustrative hydrauliske simuleringer af strømningerne i pumpestationen.

Læs mere

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915

Send til en kollega

0.063