Metal Work Danmark A/S
Dobbelt sikkerhed i pneumatiske systemer.
Med udgangspunkt i serien af kendte stabile og robuste ISO 5599/1 ventiler, har Metal Work tilføjet ventilen særlige egenskaber, nemlig et diagnostisk system samt en dobbelt kanal som garanterer større sikkerhed.
Den mest enkle version er en elektro-magnetisk 5/2 monostabil ventil. Det er almindeligt kendt, at når denne type ventil
er i inaktiv tilstand (spolen ikke energiforsynet) er port 1 forbundet til port 2, og port 4 afblæst. Når ventilen betjenes (spolen aktiveres), bliver port 1 forbundet med port 4, og port 2 afblæses. Når spolen deaktiveres vender glideren ved hjælp af en fjeder tilbage til startposition (port 4 afblæses).
I tilfælde af en fejl, kan glideren forblive i den aktiverende position, selv om spolen deaktiveres, så der stadig er tryk på port 4.
For at opveje dette problem, har vi tilføjet en Hall-effekt sensor, der læser gliderens position. Dette betyder, at når ventilen er deaktiveret, er sensoren tændt, og når ventilen aktiveres, er sensoren slukket. En status hvor sensoren er slukket, og spolen er deaktiveret indikerer et problem.
For at reducere risici under anlægsvedligeholdelse er ventilen monostabil.
Sensoren inde i ventilen leveres i standard version med 2,5 m tre-leder kabel (standard eller ATEX-certificeret) eller med et M8 stik
og et 300 mm kabel.
Denne ventil, som er tilgængelig i 3 størrelser i ISO 5599/1 serien, er en kategori 2-komponent i henhold til ISO EN 13849 og er velegnet til brug i sikkerhedskredsløb op til PL = c.
Kræves der højere PLs, har vi også udviklet en version med dobbelt kanal.
Den dobbelte version leveres i 3 størrelser i ISO 5599/1 serien. Det er en kategori 4 komponent ifølge ISO EN 13849 og er egnet til brug i sikkerhedskredse op til PL = e.
Ventilen med enkelt og dobbelt kanal leveres med:
- Typegodkendelse P13104/11/MC/nb udstedt af Bureau Veritas i henhold til EN ISO 13849
- En attest for overholdelse af maskindirektiv 2006/42/EF CV ** No. CV 002-10-2011 udgivet af Bureau Veritas.
kontakt os for info.