Dansk fællesstand på Expomin 2016 i Santiago, Chile
Deltag sammen med Danish Mining Technology Group & den danske ambassade i Santiago på verdens 2. største messe indenfor teknologi, udstyr og services til den globale mineindustri fra d. 25. - 29. april 2016.
Chile er en af verdens vigtigste lande på den internationale mining scene. Mineindustrien er en stor og vigtig sektor i den chilenske økonomi og ikke mindre end 50 større projekter er i pipelinen over de næste 10 år. Projekterne har en samlet værdi på mere end 100 milliarder dollars, hvilket gør Chile til en af de mest interessante minelande globalt.
Hvis du vil have del i, eller øge dit engagement i denne enorme industri, er Expomin 2016 et ideelt udstillingsvindue. Her samles ikke blot professionelle fra Chiles mineindustri, men fagfolk fra hele verden, hvor især Syd- og Nordamerika er stærkt repræsenteret. I 2014 slog messen besøgsrekord med flere end 84.000 besøgende.
Kort om Expomin
+84.000 besøgende
1641 udstillere fra 36 lande
Flere end 5.000 brands repræsenteret
Projekter for mere end 1.8 milliarder dollars igangsættes under messen
Expomin 2016 er messen for dig, der ønsker at etablere, udvide og vedligeholde kontakter, ikke blot fra Chile, men fra hele den globale mineindustri. Grundet prispresset har industrien et stort fokus på og behov for højteknologiske produkter og viden, der kan hjælpe producenterne med at minimere deres omkostninger.
Du finder mere information om messen, priser og tilmelding på Danish Mining Technology Groups hjemmeside her eller i vedlagte invitation. Se også messens officielle hjemmeside her.
Du er også meget velkommen til at kontakte
Heidi Ravn
Head of Danish Mining Technology Group
Tlf.: +45 2421 8988
Mail: heidi.ravn@dk-export.dk