Metal Work Danmark A/S: Energistyrelsen forudser højere elpriser.
I en fremskrivning forudser Energistyrelsen, at elprisen vil have en svag stigning frem mod 2016, hvor den forventes at tage et pænt ryk opad og befinde sig på over 35 øre i grundpris pr. kWh frem mod 2020.
Elprisen påvirkes af så forskellige ting som vind og nedbørsmængder i Norden, CO2-kvotepriser, oliepriser, dollarkurs, udbud og efterspørgsel, og disse ting er svære at ændre på.
Hvad kan vi selv gøre for at minimere vores omkostninger til el og minimere vores CO2 fodspor? Det indlysende svar er at slukke for nogle af de ting som har et stort elforbrug.
- Eller vi kan gøre som vi gør derhjemme, skifte køleskab, fryser, tørretumbler osv. til noget som bruger mindre energi.
Metal Work Danmark tilbyder at vores tekniker sammen med jer gennemgår jeres maskiner, og finder de steder hvor der vil kunne være en besparelse at hente. Det kunne f.eks være ved at skifte vakuum-komponenter til nogle med mindre luftforbrug, bedre ejektorer, ændre på sugekopper for at få en tættere læbe, eller vakuumvagter så man ikke kommer dybere ned i vakuum end nødvendigt, osv.
Et eksempel:
At udskifte en et-trins ejektor inkl. en standard sugekop med en VMECA flertrins-ejektor model: VQ203S-S inkl. vakuumvagt kombineret med en Magic Cup med en fleksibel læbe. På den måde vil du nemt kunne halvere dine driftsomkostninger til denne ene opgave.
Så kontakt os og vi kommer til dig og beviser vores påstand.