Lead Auditor kurser - nu med flexibelt setup
Måske ønsker du et Lead Auditor kursus inden for en af standarderne ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001? Måske er du allerede Lead Auditor inden for en af standarderne - men ønsker at videreuddanne dig inden for en anden standard?
I 2016 har vi opdelt Lead Auditor kurserne i et grundmodul og fagmoduler for en specifik standard.
Grundmodulet (Auditortræning) strækker sig over 3 dage og kan afsluttes med en skriftlig eksamen, såfremt man vil gå videre med et af fagmodulerne inden for et år.
Fagmodulerne relaterer sig til ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001. Disse moduler er på 3 dage og afsluttes med en skriftlig eksamen.
Har du inden for de seneste 5 år bestået eksamen på et Lead Auditor kursus, kan du umiddelbart deltage på et af fagmodulerne. Dit eksamensbevis er din dokumentation.
Kontakt os, hvis det er mere end 5 år siden, du har deltaget på Lead Auditor kursus, så vi sammen kan vurdere, om du er klar til deltagelse på et fagmodul.
Har du brug for et ISO 9001 Lead Auditor kursus med international registrering inden for kvalitet, afholder vi fortsat vort 5 dages IRCA-kompetencegivende kursus med afsluttende eksamen. Dette kursus afholdes på engelsk.
Se hele vort kursusudbud med detaljer og program her.
Du finder hele vort kursusudbud inden for ledelsessystemer på vores hjemmeside. Vi kan specifikt nævne introkurser og opdateringskurser.