Totalleverandør inden for bearbejdning af stål og metal
Vi har oplevet tider, hvor mange virksomheder har flyttet deres produktion til udlandet, men også hvor de har rykket den hjem igen, fx fordi kvaliteten ikke er høj nok. Hos KK Metal mener de, at totalløsninger er vejen frem.
- Vi er nødt til at tænke i totalløsninger, for at være vores kunders foretrukne leverandør. Det sparer dem for rigtig mange ressourcer, at de kan få deres produkter færdigproduceret ét sted. Der er et vældigt logistikarbejde at transportere halvfabrikata frem og tilbage. Hos KK Metal tilbyder vi alt i pladebearbejdning, svejsning og multibearbejdning – og vi er efterhånden så store, at vi ikke bare kan være med i mængde, men også pris, når vi sammenligner med vores konkurrenter, der måske har specialiseret sig inden for ét område, fortæller Emil Skriver Christensen, ejer af KK Metal P/S.
- Vores kunder lægger stor vægt på kvalitet, og derfor foretager vi løbende kvalitetskontrol undervejs i processen fra råemne til færdigt produkt. Det har været en tidskrævende proces at indføre og har krævet tilvænning fra vores ansatte, men det har vist sig at give positive resultater. Idet kontrollen foretages løbende, er fejlkoefficienten også reduceret væsentligt, da vi tidligere i forløbet nu kan spotte eventuelle fejl, fortæller Emil.
Læs mere om KK Metal på www.kk-metal.dk.