23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Om stålpriserne, en skrottet Passat og en uforudsigelig præsident

Priserne på stål har været på himmelflugt siden efteråret. Det skyldes bl.a. andet stigende priser på råstoffer. Toppen er formentlig ved at være nået, men meget afhænger af Trump-faktoren - som er uforudsigelig

 

Handelshindringer og antidumping-told fik stålpriserne til at stige i efteråret – fra 421 euro per ton i september til 546 euro per ton i november. Priserne stiger stadig, og niveauet ligger lige nu på 590-600 euro per ton.

”Det vil sige, at basispriserne er steget cirka 30 pct. siden september sidste år – og det er altså vel at mærke basispriserne. Ser man fx på galvaniserede plader, så er stigningerne endnu større. Det skyldes groft sagt, at efterspørgslen er større end udbuddet”, siger Michael Christensen, divisionsdirektør i Lemvigh-Müller.

Se graf over prisudviklingen her

Stål kræver råstoffer fra alverdens kontinenter

Når efterspørgslen er større end udbuddet, stiger prisen på de råstoffer, der bruges til at producere stål, og det er da også råvare-prisudviklingen, der driver de nuværende prisstigninger, forklarer Michael Christensen og pointerer, at det ikke er småting, der skal til for at producere stål.  

Og så er råvarerne heller ikke noget, man bare lige skaffer – fx skal de hentes fra forskellige kontinenter:

 ”Til et ton stål skal man bruge 1,6 ton malm – det er typisk noget, der skal sprænges eller graves op af jorden, primært i Fjernøsten eller Sydamerika. Så skal malmen sejles til et stålværk, sandsynligvis i Kina, hvor halvdelen af verdens stålværker ligger. Her skal det i højovnen med en vis mængde skrot – cirka 600 kg eller hvad der svarer til en VW Passat fra midt 90’erne. For at varme det op til 1.600 grader, skal der bruges 600 kg koks - det kommer typisk fra Australien - og en uhyggelig mængde energi i form af enten olie, gas eller el”, siger Michael Christensen.

 Gang med 3 og tilsæt stigende dollarkurs

Man skal altså bruge næsten tre gange så mange råstoffer til at lave et ton råstål, og når prisen på råstofferne stiger voldsomt, som de har gjort fra slutningen af 2016 og frem til nu, skal man så at sige gange med tre. Hertil kommer en stigning i dollarkursen på 8 pct., idet råvarer afregnes i dollars.

 Indregn Trump-faktoren

Michael Christensen vurderer, at det nuværende prisniveau på lige under 600 euro per ton for sorte coil og det samme for en række af de væsentligste råstoffer er maksimum-niveau. Han understreger dog, at intet er skrevet i sten – blandt andet på grund af, hvad man kan kalde ’Trump-faktoren’, hvis påvirkning er svær at forudsige. Det kan gå flere veje:  

”Om niveauet holder afhænger af, hvilken handelspolitik USA med Trump i spidsen reelt vil lægge for dagen, og det kan, populært sagt, lige så vel blive en dreng som en pige. Jeg vil råde stålforbrugende virksomheder til at ”holde armene ind til kroppen” og sørge for størst mulig omsætningshastighed på eget lager – når noget kan stige så hurtigt, som vi har set med stålpriserne siden september, så kan det omvendte også ske”.

Se også videoen, hvor divisionsdirektør Michael Christensen fortæller mere uddybende om pris- og markedsudviklingen for stål

Følg med i prisudviklingen fremover

Michael Christensen fortæller om pris- og markedsudviklingen cirka en gang i kvartalet. Hvis du vil være sikker på at få besked, når der er nyt fra stålfronten, kan du abonnere på Lemvigh-Müllers Youtubekanal Lemu-TV. Klik på den røde ’Abonner’-knap øverst til højre, så følger du med.

 

 

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.063