23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Blaaholm A/S leverer specialløsning til Eiffage Métal

Eiffage Métal i Spanien havde ønske om at øge produktiviteten og øge produktionsdiameteren på de vindmølletårne de producerer til vind industrien. Blaaholm A/S blev valgt som leverandør på grund af tidligere gode erfaringer.

Blaaholm ligger i Esbjerg, hvor vinden blæser. Firmaet har specialiseret sig i at levere løsninger til vind industrien, produkter til tårnproduktion, automation og robotløsninger, engineering samt service. Blaaholm er vokset med ekspresfart i kraft af vind industrien og opsøger opgaver, der kræver udvikling og gerne i store størrelser.  Firmaet har siden opstarten i 2005 fået succes med at udvikle specialløsninger til vind industrien.     

Eiffage Métal på jagt efter leverandør med højt vidensniveau

Eiffage Métal stillede store krav og specifikationer ved indkøb af 2 svejsetårne fra Blaaholm, hvilket betød at Engineering-afdelingen i Blaaholm måtte konstruere og udvikle en række specialløsninger.  Produktionschef Angel V. Cotillas Soria fortæller, ”Vi var på jagt efter en leverandør med et højt vidensniveau, der kunne levere svejseautomation til produktion af tårne til en god pris og ikke mindst af god kvalitet. Specielt var det vigtigt at vores særlige ønsker til svejsetårnene kunne imødekommes.” 

”Vi har fået to gode svejsetårne med de funktioner vi ønskede. Kvaliteten er meget fin bl.a. er alle kabler fastgjorte, så der ikke opstår farlige situationer” siger Angel V. Cotillas Soria.  ”SAT testen blev gennemført med et godt resultat, og det er let at oplære medarbejderne til de nye maskiners flere funktioner. Maskinerne har været i drift fra første minut uden nogen problemer” fortæller V. Cotillas Soria fra Eiffage Métal i Spanien.

Specialløsninger på svejsetårnene

Normalt sidder operatøren på bommen ved siden af svejsehovedet, eller nede på platformen og svejser via kameraer. Men Eiffage Métal ønskede at operatøren skulle sidde ude for enden af bommen - foran svejsehovedet. Det afføder en anden vægtfordeling, hvormed platformen skulle laves væsentligt tungere og Blaaholm udviklede derfor en specialløsning. Samtidigt ønskede de Lincoln Power Wave AC/DC 1000 SD, som er inverter baserede strømkilder, der er 100% intermittens maskiner, fuldt software styrede enten via Ethernet, can-bus eller Lincolns egen arclink platform.

Eiffage Métal ønskede til alle funktionerne en fjernbetjening, som de havde til deres eksisterende svejsetårne, hvilket Blaaholm opfyldte, så implementeringen af de nye svejsetårne foregik nemt og smertefrit.

En af grundene til at Eiffage Métal valgte Blaaholm til opgaven var, at styringen til svejsetårnet samt strømkilderne kunne supporteres remote. Dvs. hvis de ønsker en ændring, back-up af programmer samt generel support på strømkilderne, kan dette gøres via en internet opkobling og dermed besparelser i både tid og service besøg.   

Da temperaturerne i Albacete i Spanien til tider når 45°C var det nødvendigt at vandkøle dysestammerne på svejsehovedet, således at dyserne opnår længere levetid. Dette blev løst med kølerør omkring dysestammerne og en standard vandkøler fra Lincoln Electric.

Yderligere info: Teknisk salgschef Jesper Aarup Hansen, jh@blaaholm.com  

 

ENABL A/S
Kilde Alle 4
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40873406

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047