Ny dansk wrap-around maskine optimerer pakkeprocessen
En ny wrap-around pakkemaskine er den seneste udvidelse af end-of-line automationsløsninger fra Egatec Packaging Int. Hermed styrker virksomheden sin position inden for standardløsninger til pakning, palletering og intern transport.
Den nye wrap-around maskine fungerer ved at kassen foldes ud og derefter vikles direkte omkring produktet, som bliver grupperet inde i selve maskinen som enten enkel- eller dobbeltface. Hermed bliver kassen mere kompakt og man får et perfekt fit, hvilket i sidste ende minimerer transportomkostninger.
- Fordelen ved wrap-around er, at den muliggør pakning af forskellige produktstørrelser i forskellige kassestørrelser: Bredden på kasser kan være fra 60 til 250 mm, længden mellem 180 og 400 mm og højden mellem 80 og 220 cm. Produkterne kan også variere i både størrelse og form. Maskinen er ideel til pakning i de såkaldte displaykasser, som kunderne bruger til at promovere deres brand. Det er typisk udstansede papark der blot åbnes og stilles frem i supermarkederne, oplyser Egatec Packaging Int.
Maskinen er udviklet for en stor kunde i fødevareindustrien, hvor Egatec Packaging Int. tidligere har leveret en komplet palleteringsløsning til og som wrap-around nu er en integreret del. Her skal wrap-around maskinen håndtere forskellige produkter i forskellige kasser.
Wrap-around pakkemaskinen er tildelt en 3-stjernet verdensnyhed på HI messen, som afholdes i Herning fra 3. til 5 oktober 2017. Du høre mere om nyheden på stand L9114.
Flere oplysninger:
Egatec Packaging Int.
Tlf. +45 61 61 10 66
www.egatec-packaging.dk