Opgradering gav svejserobot hos NMF Industries nyt liv & øget effektivitet
NMF Industries havde udfordringer med svingende svejsekvalitet og for meget svejsesprøjt. En opgradering af deres svejseudstyr gav robotten fornyet effektivitet og en væsentlig forbedrede svejsekvalitet.
Om NMF Industries A/S
Hos NMF Industries i Odense stræbes der efter altid at levere en høj og ensartet kvalitet til den ønskede leveringstid. Virksomheden har siden 1999 opbygget stor erfaring og ekspertise inden for bearbejdning af alle former for metaller til industrien og byggebranchen. Kvalitet, dokumentation og sporbarhed er derfor en forudsætning. NMF Industries er en del af Skovsager Group, som er en familieejet koncern med hovedsæde i Danmark og afdelinger i Kina og USA. Læs mere om NMF Industries her.
Baggrund – Svingende svejsekvalitet & for meget svejsesprøjt
NMF Industries oplevede meget svingende svejsekvaliteter med deres daværende svejseudstyr. Udfordringer såsom mange trækninger i det svejste emne og en del svejsesprøjt gav meget manuel efterbearbejdning. Desuden var den eksisterende opstilling blevet for lille i forhold til NMF Industries emner, som er ”vokset” med tiden.
NMF Industries havde derfor et stort ønske om at forbedre deres svejseproces for dermed at opnå en forbedret svejsekvalitet og samtidig få muligheden for at kunne svejse større aluminiums-emner i tyndere materiale med svejserobotten.
”DanRobotics de kom så ind, og hjalp os med at finde en løsning, som kun kostede en ¼, og er absolut den bedste løsning vi overhovedet kunne komme i nærheden af ” fortæller Jens Ole Sloth, Production Manager hos NMF Industries. Se mere i videoen til højre.
Løsningen – Øget svejsekvalitet, højere svejsehastighed & reducerede kostpriser på emnerne
På baggrund af NMF Industries udfordringer og ønsker til fremtidig svejsninger fremlagde vi forskellige muligheder. Vores løsning til NMF Industries indeholdte en opgradering af robottens procesudstyr til nyeste teknologi, samt en ændring i robotanlæggets layout og sikkerhedsudstyr til større emner, hvilket sikrer et bedre materiale-flow. Den gamle strømkilde blev udskiftet med en ny Fronius CMT strømkilde. CMT står for ”Cold Metal Transfer”, hvilket indebærer lav varme input og en yderst stabil lysbue. Med den nye CMT-svejser kan NMF Industries nu svejse hurtigere i alle processer samt svejse tyndere materiale i aluminium og stål uden svejsesprøjt.
Desuden er NMF Industries medarbejdere blevet opgraderet med uddannelse for at kunne udnytte alle robottens og procesudstyrets funktioner bedre.
For en relativ lille investering kunne NMF Industries således optimere deres eksisterende robotanlæg til igen at kunne leve op til deres høje krav til kvalitet. Samtidigt medvirkede opgraderingen til en forbedret økonomi og konkurrencedygtighed.
Opgraderingen gav følgende fordele:
- Væsentlig højere svejsehastighed
- Forbedrede svejsekvalitet
- Bedre start & stop
- Lav varme input
- Mindre trækninger i de svejste emner
- Mindre svejsesprøjt
- Reduceret gas- & dyse forbrug