23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Blærerøvsprisen: Vinderne af Årets Leverandør er …

Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller har kåret Årets Leverandør inden for fem kategorier til sin store, sejlende fagmesse ’Godt hjulpet-dagen’.

Der var mandehørm, fagjokes og spænding i luften, da Danmarks største blærerøv Mads Christensen gav den som konferencier på Oslobåden mandag 5. marts. Her kårede Lemvigh-Müller Årets Leverandør inden for kategorierne El, VVS, VTA (værktøj og tekniske artikler), Industri og Digitalt samarbejde.

Grundfos løb med prisen som årets VVS-leverandør, mens SNA Europe vandt i kategorien for VTA. Årets industrileverandør blev Rittal. B.E.G. Brück Electronic blev hædret som årets el-leverandør, og Schneider Electric løb med prisen som Årets Digitale Samarbejdspartner.

150 udvalgte – fem vindere

Udover æren var der statuetter, blomster og diplomer til vinderne. Og masser af klapsalver og taler fra både leverandørerne og Lemvigh-Müller.

”Vi har 150 af vores leverandører med som udstillere på Oslobåden. De udgør cirka 10 pct. af alle de producenter, vi samarbejder med, så de er nøje udvalgte, og de fortjener faktisk alle at blive hyldet. Men vi vil gerne give en særlig anerkendelse til de leverandører, der gør det helt ekstraordinært godt, og de fem vindere har virkelig udmærket sig”, siger Kristian Andersen, kategoridirektør i Lemvigh-Müller.

I talerne fra vinderne blev der også givet anerkendelse den anden vej. Leverandørerne fremhævede Lemvigh-Müllers professionalisme og betonede vigtigheden af åbenhed, tillid og fleksibilitet i samarbejdet.

Ny pris med digitalt fokus

Kåringen af Årets Leverandør er en tilbagevendende begivenhed. Prisen som Årets Digitale Samarbejdspartner var dog en nyskabelse i forhold til tidligere år.

”Schneider Electrics vandt prisen som Årets Digitale Samarbejdspartner, fordi vi har et enestående samarbejde med dem, hvor vi ser handling og resultater. Når man deler data, bliver begge parter rigere”, siger Kim Øxenholt, marketing- og e-business-direktør i Lemvigh-Müller.

For yderligere information kontakt kategoridirektør Kristian Andersen, kria@lemu.dk

Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56973311

Send til en kollega

0.048