Året der gik for AVN Teknik
Det går rigtigt godt for dansk industri.
AVN Tekniks kunder har gang i produktionen og fyldte ordrebøger. Tidligere har der været en tilbageholdenhed, når det kom til indkøb og investeringer i større projekter, da virksomhederne var usikre på, om ordren i sidste ende udeblev.
Der er ingen tvivl om, at den positive udvikling for dansk industri har haft indvirkning på fremgangen i alle vores forretningsområder. Det er dog ikke kun væksten i Dansk Industri, som kan tilskrives hele æren for fremgangen, fortæller Henrik Sahl Bech, administrerende direktør i AVN Teknik.
Dedikerede medarbejdere
Vores dedikerede medarbejderne er en stor del af det gode resultat. Der arbejdes målrettet efter de planlagte strategier i hvert forretningsområde. Hver enkelt medarbejder, hvad enten det er på lagret, interne i telefonekspeditionen, indkøbere eller eksterne konsulenter, besidder et stort engagement samt viljen til at yde kunderne en god service og support.
Vores konsulenter har stor erfaring og specialistviden, derfor er AVN Teknik i stand til at levere den rigtige tekniske løsning, som kan effektivisere produktionen for vores kunder og skabe vækst for vores virksomhed.
Fremgang i alle forretningsområder
Det er især forretningsområderne montage og produktionsteknik, som har oplevet den største fremgang.
Store montageprojekter i udlandet
Vedvarende energikilder vinder større og større indpas, så der er blevet leveret og monteret mange projekter for vindmølleindustrien i år – også uden for landets grænser, da vi har stor succes med at implementere vores bespændings- og montageløsninger i udlandet. Vi rejser således hele verden rundt for at løse opgaver for vindmølleindustrien. Der er en klar tendens til, at AVN Teknik ikke længere betragtes som en komponent- og værktøjsleverandør, men i højere grad indtager rollen som sparringspartner og rådgiver omkring projekterne.
De store projekter både indenlands og udenlands har medført, at vi har måtte investere i større bemanding på serviceværkstedet i Silkeborg, for at kunne klare efterspørgslen. Vi arbejder allerede nu på store projekter, som skal leveres til næste år.
Optimering med Walters skærende værktøjer
Der er blevet optimeret mange produktionsprocesser og taget mange spåner med Walters skærende værktøjer til drejning, boring og fræsning. Kunderne har virkelig taget vores konsulenters specialistviden til sig, godt hjulpet af Walters værktøjsnavigation GPS, når de har stået overfor en opgave. Det viser sig ofte at det ”billige” værktøj, i virkeligheden, er det dyreste, hvis du holder det op imod maskinomkostninger og tid pr. bearbejdet emne osv.
Produktionsvirksomhederne har faktisk så travlt nu, at vi oplever flaskehalse hos vores leverandører.
Fordel med lager i Silkeborg og Brøndby
Vores egne lagre i Brøndby og Silkeborg har fungeret som sikkerhedslager, og vi har på den måde formået at afhjælpe leveringssituationen hos vores kunder. Det med at være lokalt repræsenteret med både serviceværksted og lager gør os fleksible og i stand til at navigere efter kundernes efterspørgsel.
Teori og praksis i fokus
Forretningsområdet slibeteknik har i år afholdt flere slibeseminarer, hvor fokus har været at få omsat slibeteori til praksis.
PFERD demovognen har traditionen tro besøgt vores PFERD forhandlere og kunder. Vores forhandlere og kunder har med slibeseminariet og demovognen fået en hel anden indsigt i, hvor meget kvalitet betyder for resultatet og effektiviteten. Det gør en stor forskel selv at teste slibe- og skæreskiver i stedet for at læse om slibeprocessen og slibeværktøjerne i et katalog.
Håndværktøjer et museklik væk
Auto- og håndværktøj er faktisk det forretningsområde, som har det lidt svært. Det er vanskeligt at afsætte kvalitetshåndværktøj produceret i Europa. Der er hård konkurrence og et billigere alternativ er bare et museklik væk.
Nye vækstmuligheder i år 2019
Der skal investeres fremadrettet for at sikre den fortsatte positive udvikling i AVN Teknik. Vi leder stadigvæk efter en attraktiv virksomhed, et nyt forretningsområde eller andet som komplementerer eller tilfører vores virksomhed nye udviklings muligheder, så det bliver spændende at se, om år 2019 bliver året, hvor det også kan lykkes.
Ny elev
Udviklingen er generelt meget positiv, og den har også skabt mere aktivitet internt på kontoret.
Vi har derfor ansat en handelselev, som skal igennem en bred vifte af opgaver indenfor salg, marketing og logistik m.v. i de 2 år, som det tager at blive udlært.
Stor messeaktivitet
Konvertering fra f.eks. pneumatik og hydraulik til elektriske aktuatorer giver industrien nye muligheder. Det har været omdrejningspunktet på både Automatik messen i Brøndby og på FoodTech messen i Herning for forretningsområdet automation. Der er allerede igangsat flere projekter på baggrund af vores messedeltagelse, så forretningsområdet automation ser ud til at fortsætte sin flotte vækstkurve i det nye år.
Uddannelse og inspiration
Kunderne forlanger den nyeste teknologi, så de kan optimere og effektivisere produktionen.
Det gælder om at kunne omfavne Industri 4.0 og udnytte de muligheder, som den digitale transformation kan give virksomhederne. Et godt eksempel er vores leverandør Desoutter, som leverer intelligente bespændingsværktøjer, der er en del af den intelligente fabrik, hvor opsamling af data er omdrejningspunktet, så virksomheder kan lagre, behandle og analysere data for hver enkelt proces. Det giver virksomheden et værdifuldt redskab, når det gælder fejlfinding eller optimering af elementerne i alle produktions- og bespændingsprocesserne.
Uddannelse hos vores leverandører og inspiration på internationale messer holder os også ajour med, hvad der rør sig af nye strømninger.
Der er udsigt til forsat fremgang i dansk økonomi, så næste år ser særdeles positivt ud – afslutter Henrik Sahl Bech.