CALDAN vækster og udvider
CALDAN Conveyor i Galten v. Aarhus iværksætter ambitiøs vækstplan, udvider produktionen og ansætter nye medarbejdere.
Gennem opkøb af nabobygningen ved hovedkvarteret i Galten har CALDAN Conveyor udvidet produktions-faciliteterne med 70 procent til en total på 7000 m2.
Udvidelsen er en del en ambitiøs 4-årig vækstplan som Galten-virksomheden iværksatte i 2018, der bl.a. omfatter en omsætningsforøgelse på 35 procent.
„Vækstplanen følger vi benhårdt. Vi ansatte både funktionærer og folk i produktionen i 2018, og forventer yderligere ansættelser i 2019”, siger Jens Calundan. Sammen med broderen Niels ejer han CALDAN -
begge fungerer til daglig som administrerende direktører i den østjyske eksportvirksomhed.
”Med den nye bygning får vi plads til at vækste, og kan optimere produktions-flowet. Derudover etablerer
vi et showroom og et stort testcenter. Her testes nye systemer, og vi opbygger kundespecifikke anlæg så
kunderne har mulighed for at afprøve den valgte systemløsning”, tilføjer han.
Optimismen bag vækststrategien er ikke ubegrundet. Siden år 2000 er virksomhedens omsætningen næsten blevet ganget med ti. Det skyldes flere ting. „Vi har været gode til at holde på dygtige medarbejdere,
og vi har en meget lille udskiftning. Det betyder at vi har kunnet opbygge og fastholde en kerneviden
internt“, siger Jens Calundan.
Ændringer i markedet
Niels Calundan tilføjer: ”Markedsændringer er også en del af forklaringen på vores vækst. Traditionelt set indgår vore conveyor systemer i komplette anlæg til overfladebehandling af metal-og trædele.
Men i de senere år har vi set en kraftig stigning i behovet for overfladebehandling af plastemner.
Vi var tidligt ude med udvikling af et gulvbaseret conveyor system, skræddersyet til at dække dette behov.
Det produkt har virkelig gjort en forskel både i Skandinavien og på vore andre eksportmarkeder”.
Produktion i Danmark
Med udvidelsen af produktionen i Galten holder CALDAN fast i en strategi om at levere 100% dansk producerede anlæg. ”De fordele vi opnår ved at producere i Danmark overstiger klart de fordele der
kunne opnås ved at flytte produktionen til f.eks. Østeuropa. Så i stedet for at gå den vej, har vi valgt
at automatisere, fokusere på produktions-flow, og lægge udvalgte opgaver ud til en række lokale underleverandører”, siger Jens Calundan.
Billedtekst
• Jens Calundan (t.v.) & Niels Calundan (t.h.) foran hovedkvarteret i Galten
• 2.700 m2 nye produktionsfaciliteter (sort bygning)