Håndtering af farligt gods hos Dyrup A/S
Dyrup A/S, som er verdens største producent af maling, var på udkig efter en leverandør af faresedler, da de i sin tid tog kontakt til Bureau Veritas HSE.
Virksomheden undersøgte forskellige muligheder, men lægger ikke skjul på, hvad der var den afgørende faktor i deres søgen på en leverandør:
”Prisen havde stor betydning, og Bureau Veritas HSE var billigst. Derudover var I skarpere på faresedler, både i forhold til udvalg og viden. Vi kunne virkelig udnytte jeres viden, når vi kontaktede jer angående en bestilling,” fortæller Søren Naanberg, Teamleader Warehouse hos Dyrup A/S, og fortsætter:
”Vores henvendelse udviklede sig, fordi I så vores behov og kom med løsninger. I foreslog blandt andet faresedler, som rammer både det danske marked og vores eksport marked. Det sparer os tid og minimerer risikoen for fejl med mærkningen af det farlige gods. Det er hamrende godt at have en sparringspartner, hvor man får den feedback, man skal bruge.”
Alle behov samlet under ét tag
Søren Naanberg fremhæver ligeledes det brede udvalg af ydelser som værende værdifuld for Dyrup A/S, idet Bureau Veritas HSE også er virksomhedens leverandør af sikkerhedsrådgivning, farligt gods kurser og Dgdoc - en effektiv software til udarbejdelse af transportdokumenter.
”Det gør det nemmere for os, når vores forskellige ydelser er samlet hos én udbyder. Så er man i kontakt med de samme personer hver gang, og Bureau Veritas HSE forstår virkelig vores forrretning og vores arbejde. Det giver det bedste resultat,” understreger Søren Naanberg.
Dyrup A/S ser derfor frem til det kommende virksomhedstilpassede kursus, som er en fast tradition i virksomheden. På den måde sikrer Dyrup A/S, at alle relevante medarbejdere er opdaterede på den seneste lovgivning inden for farligt gods, og opstår der behov for at sende nogle enkelte medarbejdere afsted undervejs, er der rig mulighed for at supplere med et eller flere af de åbne kurser.
En afgørende livline i en travl hverdag
Selvom medarbejderne hos Dyrup A/S holder deres viden om farligt gods vedlige ved hjælp af de forskellige kursusmuligheder hos Bureau Veritas HSE, vil der dog altid opstå spørgsmål i en hverdag med farligt gods, påpeger Else Marie Nielsen, Chemical Consultant hos Bureau Veritas HSE, og sikkerhedsrådgiver for Dyrup A/S:
”Opstår der usikkerhed eller udfordringer i hverdagen, er medarbejderne hos Dyrup A/S meget bevidste om, at tvivlsspørgsmål om farligt gods altid skal afklares inden transporten indledes. I så fald kontakter de vores supporttelefon for farligt gods, hvor en af sikkerhedsrådgiverne sidder klar til at hjælpe med afklaring af det aktuelle problem.”
Virksomheden er heller ikke i tvivl om, at en god livline er afgørende i hverdagen: ”Jeres sikkerhedsrådgivere står altid klar til at hjælpe, og når man spørger om noget, får man svar. Vi har oplevet handling fra start, og samabejdet med Bureau Veritas HSE har absolut levet op til vores forventninger. Det er en super oplevelse at være med til!” afslutter Søren Naanberg.