Stærkt energibesparende blæsepistol fra SMC
Den nye blæsepistol fra SMC er den mest energieffektive på markedet og bruger op til 87% mindre luft end nogen anden standard blæsepistol.
SMC puster dermed nyt liv i markedet for blæsepistoler takket være lanceringen af den nye model IBG, der blæser med et højere tryk men i kortere tid end eksisterende blæsepistoler i handelen.
Hurtigt og præcist pust fører til besparelser
Kunderne kan opnå betydelige energibesparelser på grund af den meget lille mængde luft, der kræves for at skabe et hurtigt og præcist pust, der effektivt fjerner metalspåner, snavs og vanddråber. Også takket være den indbyggede tank opnår IBG et maksimalt tryk, der er tre gange større end SMC’s hidtidige modeller.
Salgs- og marketingchef Henrik Bonde Jespersen fra SMC Danmark siger: "Vi søger altid måder at hjælpe vores kunder med at opnå større produktivitet og energieffektivitet, og IBG er et godt eksempel på SMC’s designinnovation. De snavsede partikler, der skabes i mange industrielle processer, påvirker maskinernes ydeevne og produktivitet. Det sker, fordi det bliver nødvendigt at stoppe maskineriet for at rense berørte komponenter. For vores kunder er dette en enormt tidskrævende og dyr proces. IBG løser disse problemer ved at reducere rengøringstiden betydeligt og sætte yderligere fart på produktionen."
Kan bruges overalt i produktionen
Den nye blæsepistol, model IBG, er yderst fleksibel da dens maksimale tryk - for at imødekomme behovene i forskellige processer i produktionen - kan reguleres til hele fem forskellige niveauer.
For mere information om IBG, besøg SMC's online produktkatalog på www.smcdk.com.