23948sdkhjf
Del siden
Annonce

STEFFCAs bæredygtige rejse

Vi tager vores samfundsansvar og klimaaftryk alvorligt og er startet på en rejse mod at gøre STEFFCA mere bæredygtig.


Vi er i en branche, som ikke er særlig grøn, alligevel har vi konstant fokus på, at vores valg skal være så bæredygtige som muligt. Næste step på vores rejse bliver at få udarbejdet en handlingsplan for genbrug af overskudsmateriale fra vores produktion.

Vi arbejder aktivt med FN's 17 verdensmål og har især fokus på følgende 5 delmål:

#3 SUNDHED & TRIVSEL

RØDE KORS I DANMARK
Donation til Ukraine
Det er frygteligt det der sker i Ukraine, og det påvirker os alle, at der nu er krig i Europa. Røde Kors udtaler, at det de allerhelst vil have er penge, da indkøbslisten til Ukraine er lang (mad, vand, varmt tøj, ly, kontantbeløb til de titusindvis af familier på flugt, samt støtte og udstyr til hospitaler og klinikker).

Det har vi lyttet til hos STEFFCA, hvor medarbejdere og virksomhed totalt har doneret kr. 70.000. Vi håber, at vores ydmyg donation kan gøre en lille forskel for nogle af de ukrainere, som er på flugt fra krigens rædsler.

Donation mundbind og ansigtsvisirer
Covid-19 pandemien har i mange lande været en kæmpe udfordring. Især i de lande, som ikke har et velfungerende sundhedsvæsen, har det haft store konsekvenser. Hos STEFFCA har vi derfor besluttet, i samarbejde med Dansk Røde Kors, totalt at donere 150.000 mundbind og 91.000 ansigtsvisirer. For som Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors, siger ”Verden er først sikker, når virus er bekæmpet i alle lande – så i sidste ende, er det også i vores egen interesse at bidrage til kampen andre steder. Ingen er sikre, før alle er sikre”.

PLADS TIL ALLE
Vi ser det som et samfundsansvar, at der skal være plads og rummelighed til alle hos STEFFCA.

Vi har derfor etableret et samarbejde med Jobcenter Nyborg, hvor vi tilbyder udvikling og afklaring af arbejdsevnen for person som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi har tilknyttet en mentor til at tage hånd om disse medarbejdere, da vi ser det som vores ansvar at få udviklet og hjulpet den enkelte godt videre.

Vi tilbyder desuden skåne- og fleksjob til ansatte, der i forbindelse med sygdom får nedsat deres arbejdsevne. Det gør vi for at fastholde vores ansatte længst muligt i vores virksomhed.

MOTION - SUNDHED
STEFFCA opfordrer til, at alle ansatte deltager på et ugentligt gåhold, desuden tilbydes alle ansatte dagligt frugt og grønt.

SUNDHED
Alle ansatte er tilmeldt en sundhedsforsikring. Dette har vi gjort for at give vores ansatte de bedste muligheder, hvis de får brug for en behandling. Alle ansatte tilbydes ligeledes influenzavaccination, da sygdommen for nogle kan være ekstra alvorlig.


#7 BÆREDYGTIG ENERGI

REDUCERING AF VARMEFORBRUG
Vi opvarmer vores administrationsbygning med Fjernvarme, hvilket har reduceret vores totale CO2 forbrug til varme med 13%.

Vi opvarmer hovedsageligt vores produktionshaller med overskudsvarme fra vores maskinpark, hvilket har reduceret vores varmeforbrug betydeligt.

LED LYS
Vi har udskiftes hovedparten af vores lys til LED lys, for at mindske udslippet af CO2. Faktisk bruger LED lys op mod 85% mindre energi end de gamle, traditionelle glødepærer.

ELBILER OG LADESTANDERE
Vi forventer på sigt at udskifte vores 6 firmabiler til elbiler. Vi har på nuværende tidspunkt 3 hybridbiler.

Vi ønsker at gøre det så gunstigt som muligt for vores ansatte og kunder at køre i elbiler, vi har derfor installeret 6 ladestandere på STEFFCA.

EL-TRUCKS
Vi benytter udelukkende el-trucks i vores produktion.


#9 INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR 

HØJTEKNOLOGISKE MASKINER
Vi vægter at udskifte vores maskiner til nye højteknologiske maskiner for derigennem at opnå bedre energi- og ressourceudnyttelse.


#12 ANSVARLIGT FORBRUG & PRODUKTION

GENANVENDELSE
Vi opfordrer til genanvendelse af vores emballage ved at påsætte en ”husk at genbruge mig smiley” på alle forsendelser ud af huset.

Vi tilstræber, i så vid udstrækning som muligt, at sortere samt reducere alt vores affald. Vi sorterer papir, plast og pap til genbrug.

Vi anvender kun genbrugspapir.

FÆRRE REJSEDAGE
Vi opfordrer til færre rejsedag igennem brug af Teams.


#15 LIVET PÅ LANDET

VIGTIGT MED ET RIGT NATURLIV
Biodiversitet er alle variationer af liv, som findes i naturen, og aldrig før, har den været så truet, som den er i dag. Hvis en art uddør, kan det have fatale konsekvenser for vores liv her på jorden.

BIDRAGE TIL BIODIVERSITETEN
Hos STEFFCA ønsker vi at bidrage til biodiversiteten og vil derfor i løbet af efteråret få omlagt hoveddelen af vores græsarealer til gunstig natur, hvor mange arter kan trives. Vi får plantet originale danske grøftekantsblomster til insekterne, hække med bær til fuglene og en del af arealet får lov til at vokse vildt. Vi får desuden kompostøer og stærekasser.

STEFFCA A/S
Romsøvej 24
5800 Nyborg
Nyborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20768509

Kontaktperson

MS
Martin Steffensen
Managing Director
martin@steffca.dk

Send til en kollega

0.031