Eksporten til 80 lande foregår fra lageret i Støvring
HBC Group har over de seneste tre år øget sin omsætning 12 gange, og det har udfordret lageret på både kapacitet, indretning og tilkørselsforhold. Derfor er lageret nu etableret i en nybygget hal, og endnu en hal er allerede på tegnebrættet.
Fra kontoret og lageret i Støvring udvikler, sælger og distribuerer seks individuelle virksomheder under HBC Group vedligeholdelsessystemer til bilbranchen i 80 lande fordelt over hele verden. Det handler om midler og udstyr til reparationer af kosmetiske skader på lak, fælge, glas og interiør med kemiske midler, robotter og software.
Nyt lager og moderne lagerindretning
Håndteringen og praktikken på lageret var efterhånden blevet en stor udfordring i hverdagen i takt med at omsætningen er steget og antallet af indgående varer og varer til forsendelse er vokset. Derfor besluttede Henrik Bro Christensen, ejer og direktør, at det var tid til at investere i en moderne lagerhal, som giver medarbejderne de bedste betingelser og for lave gode tilkørselsforhold for lastbilerne.
Den nye lagerhal er indrettet med pallereoler i den ene ende, hvor delkomponenter til robotproduktionen opbevares. I den anden ende er lagerreoler og lagerautomat placeret og i midten står en mezzanin, som deler rumhøjden op og giver 146 m2 mere. Værkstedet til produktion af eltavler og robotter er placeret under mezzaninen og pakkeriet er placeret ovenpå.
>> Mezzaninen har givet plads til kontor til 8 og renrum på 66 m2 - se casen her
Der er 3.000 varenumre på lageret, og mange af dem er på størrelse med små tuber, og de fleste er mindre end en skotøjsæske.
Henrik Bro Christensen prioriterer sine arbejdstimer til udvikling af forretningen, og han har besluttet at træde helt ud af den daglige drift. Den har han lagt i hænderne på sin kone, sine to sønner og sine medarbejdere. IT og softwareudvikling spiller en stadig større rolle i udviklingen af virksomhederne i HBC Group, og derfor var Henrik Bro Christensen hurtig til at se mulighederne i en lagerautomat med integration til deres SAP-baserede ERP-system.
Lagerautomaten er placeret, så den understøtter processerne i ordreplukningen og -pakningen, som foregår ovenpå mezzaninen, og derfor er lagerautomaten monteret med plukkefaget øverst i stedet for nederst, som er den mest typiske løsning.
Opgaven:
Levering og montering af 146 m2 mezzanin, pallereoler med 64 pallepladser, lagerreoler og en Modula Lift lagerautomat.
Har du brug for effektiv indretning på dit lager? Ring til os i dag på 8614 6244 eller skriv til os på
info@hans-schourup.dk