Nye agenturer til Folke-Larsen
Folke-Larsen har lavet aftale med engelske Cengar, tyske Spitznas og italienske USAG om nye agenturer.
Nye agenturer til Folke-Larsen
Folke-Larsen – som i år kan fejre sit 60-års jubilæum - har indgået aftaler med engelske Cengar, tyske Spitznas og italienske USAG om forhandling af deres produkter i Danmark.
Cengar producerer primært ATEX-godkendte trykluft bajonetsave til at skære alle typer af metal. Spitznas er stærk indenfor ATEX- og undervandsgodkendte trykluft- samt hydraulikværktøj. USAG er kendte for deres kvalitetshåndværktøj.
Produkterne passer perfekt i vores sortiment af trykluftværktøj, som vi sælger til alle brancher i hele Danmark, fortæller Peter Larsson, direktør og ejer af Folke-Larsen. Han siger yderligere: I vores meget store portefølje af trykluftværktøj manglede vi netop en serie af save og ikke mindst ATEX-godkendte save. Vi er derfor meget glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder et udvidet sortiment indenfor trykluftværktøj. Og med hensyn til valget af USAG, så har vi længe søgt efter en leverandør af kvalitetshåndværktøj, da vi oplever øget efterspørgsel på netop håndværktøj af højere kvalitet.
Cengar trykluftværktøj
Når der skal fjernes bolte eller skæres i 50 mm metalplader eller metalrør op til 100 mm i diameter, skal der power bag. Alt det og mere til klarer Cengar´s trykluft bajonetsave nemt, hurtigt og præcist. Alle save er ATEX-godkendte, så de også kan bruges i eksplosionsfarlige områder.
Spitznas værktøj
ATEX-godkendte maskiner på trykluft samt hydraulik. Ligeledes producerer Spitznas en bred serie af maskiner til brug under vand. Spitznas producerer også ATEX-godkendte trykluft- og hydrauliske motorer.
USAG værktøj
Når det kommer til indretning af værkstedet både i form af værktøjsopbevaring- og indretning samt håndværktøj, slagværktøj og meget mere, er USAG leverandør af højkvalitetsprodukter.
Om Folke-Larsen Eftf. A/S
Folke-Larsens Eftf. A/S - Folke-Larsen i daglig tale - har siden 1963 leveret trykluftværktøj, kompressorer og tilbehør til trykluft til hele Danmark. I år kan Folke-Larsen fejre sit 60-års jubilæum. Virksomheden har et meget bredt program inden for kompressorer, generatorer, pumper, tekniske artikler, akku-værktøj, værkstedsudstyr, håndmoment-værktøj og meget mere.
Kunderne er typisk professionelle værktøjsleverandører, grossister, entreprenører, auto- og lastbilbranchen og landbrugssektoren. Folke-Larsen er specialister i montageløsninger, og tilbyder en total pakke med alt til montage i fremstillingsindustrien og vindmølleindustrien.
Folke-Larsen arbejder med brands fra hele verden, som f.eks. URYU, Norbar, Momento, Shamal, FOGO, Ingersoll Rand, Weber og PREBENA. Derudover har Folke-Larsen sit eget brand: FLAIR.
Om Cengar
Cengar blev grundlagt i Halifax, 50 km. fra Manchester, Storbritannien i 1945. Produkterne var dengang luftværktøj til brug i autobranchen og flyindustrien.
I dag holder Cengar stadig til i Halifax, men sælger sine trykluftsave til hele verden og til mange forskellige brancher og industrier fx: Metal- og olieindustrien, petrokemiske raffinaderier, skibsværfter, shipping-industrien samt auto- og transportbranchen.
Produkterne er kendt for høj kvalitet og deres præcise og hurtige skære/save-evne.
Om Spitznas
Grundlagt i 1904 af Ferdinand Spitznas, som opfandt trykluft-vingemotoren til brug for håndholdt trykluft-værktøj. I 1920´erne hovedleverandør af eksplosionssikkert trykluftværktøj til den tyske kulmineindustri.
Udviklingen fortsatte med andre løsninger til nye brancher som fx olie- og gas, kraftværker, petrokemisk industri, brand- og redningsvæsen samt vindenergi til i dag også at omfatte værktøj til byggeri og anlægning af veje samt til brug under vandet.
Om USAG
Den første fabrik blev bygget i 1926 og USAG var grundlagt. Fra begyndelsen var målsætningen værktøj til den professionelle bruger. USAG´s vækst er bl.a. fremkommet gennem opkøb og sammenlægninger med andre virksomheder i værktøjsbranchen. Siden 2010 er USAG ejet af Stanley Black & Decker Inc. og sælger til det meste af Europa.