23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ravendo A/S styrker salgsteamet

Indenfor de sidste par måneder har Ravendo A/S budt velkommen til to nye ansigter i salgsafdelingen. De skal hjælpe resten af teamet med at styrke eksisterende kunderelationer og skabe nye på det danske marked.

Ravendo A/S har udvidet salgsteamet – to gange. Tilbage i marts blev Mads Petersen ansat som salgskonsulent. En stilling som ikke var uvant for Mads, der er uddannet handelsassistent og kommer med 20 års salgserfaring i bagagen. 10 år af dem som ekstern sælger og 7 år som sælger til værktøjsgrossister, trælaster og byggemarkeder. Mads har allerede været på landevejen et godt stykke tid og har været rundt og hilse på flere kunder, samt været vores mand på forårets fagmesser og demoer.  

Seneste skud på stammen er Poul Jensen, der har været hos os i knap en måned. Poul kommer med 35 års erfaring som først salgskonsulent og senere direktør hos Skalflex. Han har således gennem hele sit arbejdsliv haft tæt kontakt til trælasthandler og byggemarkeder og har et indgående kendskab til branchen. Poul glæder sig til at blive sluppet løs i Nordjylland, som fremover er det område, han skal varetage.

Mads og Poul deler nemlig salgskonsulent-tjansen imellem sig. Poul med Nordjylland som primærområde, mens Mads vil turnere rundt i resten af landet.

Med ansættelsen af Poul og Mads tager Ravendo A/S hul på planerne om styrke sig i hele landet.

”Vi oplever et stigende behov for at være mere til stede. Midt i et til tider usikkert marked, er det vigtigt, at vi er det i højere grad, og vi oplever samtidig, at vi har brug for de ekstra hænder til messedeltagelse og håndtering af ordrer,” udtaler direktør Tobias G. Nielsen om ansættelsen af Mads og Poul.

 

Yderligere oplysninger

Poul Jensen, salgskonsulent Nordjylland, tlf. 48807365, pj@ravendo.com

Mads K. Petersen, salgskonsulent Danmark, tlf. 20459212, mkp@ravendo.com

Tobias G. Nielsen, direktør, tlf. 42635482, tgn@ravendo.com

Ravendo A/S
Klokkestøbervej 3-5
8800 Viborg
Viborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29604045

Kontaktperson

JP
Janne Pedersen
jkp@ravendo.com

Send til en kollega

0.094