23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VTM Vinderen er fundet

Efter en succesfuld VTM messe i april måned er der endeligt udpeget en vinder af Masentias ”Vind en maskine”. Den heldige vinder er LB Værktøjsfabrik A/S fra Herning, hvor indehavere Mogens Bækbo Thomsen, og Michael Larsen, glæder sig til at modtage den spritnye AgieCharmilles CUT E 600 fra Schweiziske GF Machining Solutions.

Et ekstra ben at stå på   
LB værktøjsfabrik har, ifølge dem selv, ”gået rundt om den varme grød længe”, da det stod til at anskaffe en trådgnister til huset. Derfor var det en given mulighed at deltage i Masentias lodtrækning om at vinde en maskine i 6 måneder på VTM Summit 2023.  På en varm sommerdag i juni kunne Dennis Fyrsterling, Area Sales Manager hos Masentia, overrække den glædelige nyhed til LB Værktøjsfabrik.            

”Vi tilfører virksomheden noget nyt, som vi ikke har kunnet før”, sådan lød det fra Michael Larsen, der står for produktionen hos LB Værktøjsfabrik. I flere år har virksomheden fået bearbejdet trådgnist emner ude af huset, men med den nye CUT E 600 får de mulighed for at få ”et ekstra ben at stå på”. Maskinen giver LB Værktøjsfabrik mulighed for at styre processerne og bearbejde i hærdet stål med en høj præcision, og ikke mindst følge med de mange bestillinger samt spare tid og ressourcer.  

 

Høj præcision og fleksibilitet      
Den schweiziske kvalitets maskine kommer til at bidrage til produktionen af stanseværktøjer, der bliver produceret i korte serier. LB Værktøjsfabrik er derfor glade for at have vundet en CUT E 600 i 6 måneder, som giver dem mulighed for at afprøve maskinen og opleve dens enestående præcision og gentagelses-nøjagtighed. De korte produktionsserier kræver, at maskinen kan omstilles let. Det kan den nemt med det brugervenlige interface (HMI) og en 19 tommer skærm. Derudover er der sikret overflader i høj kvalitet med GF Machining Solutions IPG Generator. 

Høj præcision afhænger også af trådtypen, der har en stor indflydelse på det endelige output. LB værktøjsfabrik har i samarbejde med Masentias forbrugsafdeling fundet frem til hvilke typer tråd, der giver det bedste output, kvalitet, samt sparer tid og penge.  

 

Ser frem til samarbejdet               
Når maskinen bliver leveret hos LB værktøjsfabrik i uge 32, står Masentia klar med kyndig rådgivning og oplæring. Det skal sikre, at Mogens Bækbo Thomsen, Michael Larsen og deres medarbejdere får det bedste ud af deres nye maskine. Der lægges heller ikke skjul på, at der er høje forventninger til at både samarbejdet, servicen og supporten forløber gnidningsfrit og lever op til det gode ry, som de har hørt om.

Masentia A/S
Hvidkærvej 41
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71298116

Kontaktperson

Dennis Fyrsterling
Area Sales Manager
+45 92999454 dfy@masentia.com

Send til en kollega

0.063