BSB Industry ansætter projektleder med tung erfaring
Solide faglige udfordringer og en afvekslende arbejdsdag er i kombination med et godt kollegaskab og en fælles ambition om at komme i mål med den rigtige løsning til den rigtige pris fundamentet i 49-årige Henrik Sommerlunds arbejdsliv.
Inden BSB Industrys nye mand på kontoret i Lunderskov kastede sin kærlighed efter arbejdet som projektleder i olieindustrien, arbejdede han i en årrække som plade- og konstruktionssmed og maskintekniker. Den praktiske erfaring og indsigt har Henrik Sommerlund taget med sig over i projektlederrollen.
- Kombinationen af 15 års erfaring som projektleder i olieindustrien og arbejdet som plade- og konstruktionssmed og maskintekniker har givet mig en solid værktøjskasse, som jeg glæder mig til at sætte i spil sammen med kollegerne, underleverandører og naturligvis kunderne, forklarer Henrik Sommerlund.
Læs hele historien om BSB Industrys nye mand på kontoret i Lunderskov