Globalt tilgængelig livestreaming af bearbejdningsdemonstrationer
Sandvik Coromant præsenterer sine nye digitale læringssessioner
Sandvik Coromant, førende leverandør af værktøjer og teknologi til den metalforarbejdende industri, introducerer en ny række DLM-sessioner med livestreaming af bearbejdningsdemonstrationer. Disse sessioner afholdes virtuelt på Sandvik Coromants centre – et globalt netværk af anlæg, der er udstyret med topmoderne maskiner og teknologi. DLM-sessionerne giver adgang til livestreaming af bearbejdningsdemonstrationer, undervisningspræsentationer og interaktive diskussioner med tekniske eksperter.
Sandvik Coromant har afholdt deres DLM-sessioner gennem flere år baseret på virksomhedens store viden inden for bearbejdningsområdet og dens globale netværk af Sandvik Coromant-centre. Disse centre er fysiske afdelinger, hvor der er ansat højt kvalificerede ingeniører og teknikere med stor knowhow inden for spåntagende metalbearbejdning og bearbejdningsteknologi. De digitale sessioner er sammensat, så de kan give deltagere fra hele verden adgang til denne store viden og hjælpe producenter og maskinværksteder med at optimere deres metalbearbejdende processer, spare energi, forbedre produktiviteten og reducere omkostningerne.
Centrene er etableret på virksomhedens største markeder, bl.a. i USA, Mexico, Brasilien, Tyskland, Sverige, Indien og Kina. Introduktionen af de virtuelle DLM-sessioner sker samtidig med indvielsen af flere nye Sandvik Coromant-centre, bl.a. det nye superavancerede center, der blev åbnet i maj 2023 i Storbritannien.
"Kunder fra hele verden får nu adgang til de sidste nye digitale læringsmuligheder fra Sandvik Coromant," forklarede Helen Blomqvist, administrerende direktør for Sandvik Coromant. "Historisk set har disse sessioner været en stor succes, der har givet vores kunder den nødvendige viden og de nødvendige værktøjer, de skal bruge for at bevare en konkurrencemæssig fordel, og det stigende antal Sandvik Coromant-centre giver os samtidig flere muligheder for videndeling. Vi er sikre på, at den øgede tilgængelighed af disse sessioner vil hjælpe vores kunder med at optimere deres spåntagende bearbejdningsprocesser yderligere og opnå endnu bedre resultater.
Det nye program af virtuelle sessioner vil være tilgængeligt på flere sprog og i flere tidszoner, så producenter og maskinværksteder kan deltage, uanset hvor i verden de befinder sig.
"Det er særligt vigtigt at få kontakt til mulige deltagere fra de dele af verden, hvor der ikke findes Sandvik Coromant-centre – især for kunder med målsætninger inden for bæredygtighed og energibesparelse," fortsatte Helen Blomqvist. "Optimering af spåntagende metalbearbejdning kan gøre en stor forskel i en virksomheds miljøpåvirkning, og vores tekniske eksperter vil gerne dele deres viden med alle via vores DLM-sessioner."
Sandvik Coromant-centrene tilbyder ud over DLM-sessionerne også et stort udvalg af andre serviceydelser, herunder værktøjsløsninger, applikationsteknik og uddannelsesprogrammer. På vores hjemmeside finder du dit lokale Sandvik Coromant-center, og her finder du også oversigten over de kommende DLM-sessioner.