JO Hydraulics A/S kåret som succesvirksomhed 2023
Vi er stolte og klapper os selv lidt ekstra på skuldrene i de her dage, for i tirsdags havde vi besøg af Henrik Horup Andersen fra Spar Nord. Henrik kom forbi, fordi vi er blevet kåret som succesvirksomhed 2023 – Erhvervsprisen der hylder det lange seje træk.
Succesprisen bliver hvert år uddelt af BDO Danmark og Spar Nord for at hylde en helt særlig elite af mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv. Ud af 300.000 aktive mindre og mellemstore virksomheder har vi sammen med 1000 andre virksomheder modtaget prisen, fordi vi har skabt vækst og solide finansielle resultater flere år i træk.
Dedikerede medarbejdere og trofaste kunder
Vi vækster, fordi vi har et team af kollegaer, der hver dag møder ind på arbejde med missionen om at levere verdens bedste service til vores kunder. Derudover udvider vi løbende vores kundeportefølje med nye kunder, bl.a. fordi kunderne ser, at vi ikke blot er en komponentleverandør, men også en vigtig udviklingspartner. Hos mange af vores kunder er vi med i maskinrummet for at optimere og medudvikle.
"Succes kommer ikke af sig selv! Vores succes skyldes at vi har mange gode og trofaste kunder, gode leverandører og ikke mindst gode og dedikerede medarbejdere." Jens Ovesen, Stifter og Senior Advisor i JO Hydraulics.
______________________________________________________________________________________________________________________
Er du nysgerrig så læs mere om Succesvirksomhed og kriterierne for at modtage prisen her.
Vil du med på vores mission og blive en del af JO holdet, så søg en af de nye stillinger vi har slået op her.