Drømmer du om at blive ekspert i pneumatik og automation?
Så har du muligheden her - for vi udvider og har en stilling som Intern teknisk konsulent ledig....
Trives du godt med kundekontakt på tværs af forskellige industrier?
Og har du det bedst i en succesfuld virksomhed i vækst med høj jobsikkerhed?
Du arbejder med de allernyeste teknologier inden for pneumatik, automation og elaktuatorer i et stærkt team, der nok skal sørge for, at du kommer godt fra start,
Teknik og kundekontakt – en spændende og alsidig hverdag
Som vores nye interne tekniske konsulent bliver du en vigtigt del af teknisk afdeling og bindeled mellem vores sælgere, kunder og leverandører. Vi kan i nogen grad tilpasse jobbet til dine ønsker og evner. Dog kommer du, efter en grundig oplæring, overordnet til at få ansvar for at:
Rådgive omkring tekniske løsninger på telefon og mail.
Yde teknisk bistand ved returvarer.
Identificere komponenter sammen med kunderne såvel som egne sælgere i marken.
Servicere vores sælgere i forbindelse med de løsninger, de har brug for.
Være i kontakt med vores udenlandske leverandører omkring leveringer/løsninger.
Vi sørger selvfølgelig for solid oplæring i vores produkter, pneumatik m.m.
Du får det godt hos os
Hos Metal Work Danmark A/S kan du se frem til at få løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sygeforsikring – og så bliver du selvfølgelig en del af en arbejdsplads, hvor vi passer godt på vores medarbejdere:
En stor del af dine nye kolleger har været her i mange år. Det skyldes det fremragende samarbejde og fællesskab, vi har. Og så er vi megastolte af vores produkter.
Er det lige dig, vi søger?
Vi forestiller os, at du har god erfaring fra en lignende rolle, gerne med tekniske produkter og kundekontakt. Det kan være, at du har en baggrund som maskintekniker, maskinarbejder, automatiktekniker, eller tilsvarende – kombineret med kontorpræget arbejde eller lysten til at prøve kræfter med det.
Derudover tænker vi, at du:
er lærenem og behersker it taler og skriver dansk og engelsk, så du blandt andet let kan kommunikere med vores leverandører.
Er du vores nye kollega?
Send dit CV med en kort motiveret tekst om dig selv gerne i dag eller hurtigst muligt på metalwork@metalwork.dk. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig