23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt ansigt hos Induflex

Tina Heslop Christensen, 55, er ny salgs- og projektkoordinator hos Induflex i Støvring. Hendes indsigt og erfaring vil bidrage til at øge serviceniveauet og fastholde den høje fleksibilitet i salgsteamet.

Hun kommer senest fra en stilling som Produktionsplanlægger Assistent hos Hans Jensen Lubricators A/S, mens hun er uddannet grafiker fra TechCollege. Dermed bringer hun vigtig erfaring til Induflex, som producerer kundespecifikke og -designede plastemner. 

 

- Hun kommer med de rette kompetencer, så hun kan sætte sig ind i kundernes tegninger og have en konstruktiv dialog med dem. Det gør, at vi øger vores serviceniveau og respons på tilbud til vores kunder, hvilket er med til at skabe endnu mere værdi for dem, fortæller Rasmus Hosbond, salgschef hos Induflex. 

 

Også Tina selv glæder sig til at komme i gang med sin ny rolle i en virksomhed, som har et godt ry.

 

- Induflex er en spændende, ambitiøs og ordentlig virksomhed med gode værdier, hvilket også var grunden til, at jeg søgte stillingen. Det glæder jeg mig til at udforske og bruge mine erfaringer fra produktionsvirksomheder i en ny og spændende branche, siger Tina Heslop Christensen. 

 

Udover sin tid hos Hans Jensen Lubricators A/S har Tina tidligere arbejdet hos CCL Label Speciality Scandinavia, Skanem Hobro og Mekoprint.

 

Tina bliver en del af et stærkt salgsteam, som er sparringspartner for industrien angående produktionen af komplekse plastemner til industrielle applikationer. Plastemner der bliver produceret i Induflex' automatiseret maskinpark med blandt andet laserskæring, skæreplottere, CNC-fræsning og -drejning, lasergravering og montage. 

Har du brug for den rette sparring om dine muligheder med teknisk plast, kan du fange Tina direkte på thc@induflex.dk eller på +45 9837 1988.

Induflex A/S
Hagensvej 25
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12828195

Send til en kollega

0.047