Sådan ser fremtidens flaske ud
Fremtidens flaske er lavet af papir. Efter et spændende udviklingsarbejde med deltagelse af bl.a. Betech er PABOCO - Paper Bottle Company - klar med deres biobaserede flasker som alternativ til traditionel emballage i plast eller glas.
Oppustelig silikonekerne former papirflaskerne
Papirflaskerne består af 57 % FSC-certificerede papirfibre og 43 % polymerfilm af genanvendt PET (polyetylenterephthalat). Hensigten er, at de skal være genanvendelige og 100 % biobaserede med en tynd film af nedbrydelig PEF-bioplast.
Betech har udviklet en oppustelig og kerne af silikonegummi, som benyttes til at formgive papirflaskerne – og skabe flaskernes hulrum. Efter formpresningen fjernes kernen, som genbruges i efterfølgende produktioner.
I den forbindelse har Betech hjulpet PABOCO med:
- Materialevalg
- Designmuligheder (variable kundedesigns)
- Fremstilling af støbeværktøj
- Optimering af procesparametre
Stor interesse fra kendte varemærker
Papirflaskerne kan potentielt være med til at revolutionere emballage, som vi kender det i dag – og det har mange fået øjnene op for.
Lige nu er verdensfirmaer som Carlsberg, l’Oreal, Coca Cola og The Absolut Company i gang med at teste papirflaskerne på deres produkter. Så selvom det lige nu kan virke skørt, at papir skulle kunne indeholde og beskytte fx mad- og drikkevarer, vil det med al sandsynlighed være en realitet om ganske få år.
Få solid rådgivning fra din specialist
Betech er specialist i pakninger, teknisk gummi og polymerprodukter - og vi giver dig meget gerne rådgivning, når du skal udvikle nyt eller optimere dit produkt. På Betechs hjemmeside kan du læse mere om PABOCO-flasken og andre spændende kundeløsninger.