23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konsolidering i træsektoren

Der er mange grunde til, at virksomheder i den danske træsektor konsoliderer som for eksempel effektivisering og nye miljøkrav. Uanset hvad, kan du som ejerleder få direkte fordel af at konsolidere din virksomhed. Læs hvorfor her.

Derfor konsoliderer mange virksomheder i træsektoren

De seneste år har en bølge af konsolidering præget mange danske brancher – og den danske træsektor er ingen undtagelse. Selvom tendensen til konsolidering gennem opkøb, fusioner og partnerskaber i træsektoren ikke er entydig, er niveauet højt, drevet af en række forskellige årsager, som afhænger af den enkelte virksomhed:

  • Effektivisering: Behovet for at forbedre rentabiliteten i et yderst konkurrencepræget marked er en primær drivkraft for konsolidering i træsektoren. Sammenlægning af produktionsenheder og større volumener giver adgang til stordriftsfordele (economies of scale) med forbedret forhandlingskraft i forhold til leverandører, lavere produktionsomkostninger og optimeret logistik.
  • Miljø og bæredygtighed: Det stigende fokus på miljø og bæredygtighed inden for skovbrug og reduktion af vores CO2-aftryk betyder, at mange virksomheder skal investere i nye, miljøvenlige teknologier og processer. For mindre virksomheder kan det give god mening at fusionere med større selskaber, der har den økonomiske kapacitet til at investere i bæredygtighed og innovation.
  • Strengere lovkrav: Skærpet lovgivning, for eksempel miljøkrav, og risikoen for økonomiske sanktioner stiller krav til virksomhederne om at investere i compliance og kvalitetskontrol. For mindre virksomheder er konsolidering en mulig strategi for at dele de ressourcemæssige byrder og omkostninger.
  • Ny teknologi: Træindustrien er i stigende grad afhængig af avanceret produktionsteknologi, automatisering og digitalisering for at forbedre produktiviteten og produktkvaliteten. En fusion eller et opkøb kan give adgang til nye teknologier og kompetencer, som kan fremme innovation og konkurrencedygtighed.

Hvorfor er konsolidering i træsektoren en fordel netop nu?

Konsolidering i træsektoren kan være særdeles fordelagtigt. Ikke kun for at styrke sin position i forhold til ovennævnte årsager og markedsændringer, men også for at opnå diversifikation, adgang til nye markeder og konkurrencedygtighed.

Aktuelt ser vi flere metatendenser, der gør konsolidering relevant i træsektoren. Blandt de vigtigste er miljø og bæredygtighed, ressourceknaphed, forsyningsusikkerhed, geopolitisk ustabilitet, enorme prisstigninger samt nye teknologier inden for blandt andet automatisering og digitalisering.

Ved at fusionere horisontalt eller vertikalt med komplementerende virksomheder bliver det muligt at opnå større diversifikation af produktporteføljer og forretningsaktiviteter for at målrette en større kundebase. Desuden kan større diversifikation, og dermed spredning af virksomhedens ydelser og produkter, være med til at reducere risikoen ved fluktuerende efterspørgsel og skiftende forbrugerpræferencer. Alt i alt vil dette gøre virksomheden mere attraktiv for investorer.

Konsolidering kan ydermere være en interessant genvej til at komme ind på nye markeder. Dette gælder både i forhold til de ovennævnte komplementerende forretningsydelser og produkter, men også for nye geografiske markeder. At få succes med at ekspandere til helt nye markeder kræver store investeringer og de rette kompetencer, så opkøb og fusion kan være en fordelagtig genvej.

Kan du som ejerleder opnå fordele ved at konsolidere?

Det står klart, at der kan opnås en række forretningsmæssige fordele ved at indgå i konsolideringen i den danske træsektor. Men er dette også fordelagtigt for dig som ejerleder?

Når en branche har nået et vist niveau af konsolidering, ser vi generelt en øget interesse i opkøb af de virksomheder, som har formået at styrke deres position, blive mere robuste, konkurrencedygtige og profitable. Og en øget interesse fra flere købere kan naturligvis give dig som ejerleder bedre vilkår og værdiansættelse i en salgssituation.

Desuden vil en veletableret virksomhed typisk tiltrække flere forskellige typer af interesserede købere. Det kan være købere, som har en strategisk interesse i virksomheden, kapitalfonde, som ser virksomheden som en relevant tilføjelse til deres buy-and-build strategi eller en helt tredje type investor. Som ejerleder af din virksomhed vil du derfor have bedre muligheder for selv at vælge den rette købertype ud fra det, der bedst matcher dine ønsker for virksomheden og din egen fremtid.

Alt i alt vil en større konsolidering af din virksomhed kunne resultere i bedre vilkår for dig som sælger, og det vil være en direkte fordel for værdiansættelsen og dine ønsker og visioner for den fremtidige forretningsførelse af din virksomhed.

Marktlink Mergers & Acquisitions ApS
Tuborg Boulevard 12, 3rd floor
2900 Hellerup
Gentofte Kommune
Danmark

Kontaktperson

JFD
Jesper Fogh Duelund
j.duelund@marktlink.com

Send til en kollega

0.078