23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dennis A. Mortensens 30-års jubilæum

Montageleder Dennis A. Mortensen kan den 1. august 2024 fejre sit 30-års jubilæum hos Moldow A/S.

Dennis er ansvarlig for Moldows montage- og serviceafdeling, hvor han med sit positive og løsningsorientrede sind får enderne til at mødes og motiverer til, at alle yder sit bedste.

Dennis startede som lærling i produktion hos Moldow (dengang Jørgen Hansens Maskinfabrik) men kom, allerede før han afsluttede sin læretid, med ud som montør. Det fik han smag for, og efter læretiden blev han en fast del af montørstaben, hvor han arbejdede i både ind- og udland med opsætning, indkøring og servicering af anlæg. Da muligheden bød sig, blev han så montageleder.

Dennis står altid klar til at give en hjælpende hånd og yde en ekstra indsats, hvis nogen har brug for det – og for det meste med et stort smil som på billedet. Det er også en blandt mange årsager til, at han er en afholdt og respekteret person både blandt kunderne, ledelsen og kollegaerne. Disse egenskaber nyder specielt speedwayklubben i Holsted også godt af, hvor han lægger rigtig mange frivillige timer og kræfter.

Moldow A/S
Jørgen Hansens Vej 1
6670 Holsted
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18630036

Send til en kollega

0.047