Øget efterspørgsel på accord CNC-maskinerne
Flere og flere produktionsvirksomheder, der bearbejder træ, efterspørger accord CNC-maskinerne. Det er et resultat af behov for høj nøjagtighed og en maskine, der kan tilpasses virksomhedens behov.
I det første halvår af 2024 har Gibotech oplevet en øget efterspørgel på accord CNC-maskinerne fra SCM. Væksten skal ses i lyset af en stigende efterspørgsel på præcisionsbearbejdning og pålidelig automatisering hos flere brancher; herunder møbelindustrien, byggeri og luftfart.
Henrik Thomsen, der er Product Manager, CNC hos Gibotech, er glad for de positive tilbagemeldinger, som han får fra kunderne omkring accord CNC-maskinerne.
”Det er vigtigt for os, at Gibotechs kunder ikke bare får en maskine, men derimod en fuld løsning, som kan integreres i deres nuværende processer. De virksomheder, vi har leveret en accord CNC-maskine til, er meget tilfredse, fordi maskinerne giver dem enestående præcision i produktionen. Og så er de robuste og kan derfor klare det hårde arbejde uden problemer. Det er især maskinernes alsidighed og evne til at håndtere også de mere komplekse opgaver, som kunderne roser”, siger Henrik Thomsen.
Intet kan fungere uden service
Én af årsagerne til, at der har været gang i salget af særligt accord CNC-maskinerne, er den service, Gibotech tilbyder; både før, under og efter købet.
Det er selvfølgelig muligt at lægge en direkte bestilling, men langt de fleste starter med en dialog om, hvilken maskine der vil passe bedst til virksomhedens behov og processer. Der er nemlig en del maskiner at væge imellem – også blandt accord-modellen – som har hver deres egenskaber, der kan optimere produktionen.
Men Gibotech slipper ikke kunden, når maskinen er leveret.
”Vores kundeservice er helt central for vores kunder. Vi tilbyder ikke kun selve maskinerne, men også en servicepakke, der indeholder installation, træning og løbende teknisk support, når først maskinen er i gang. Der er ingen tvivl om, at vores kunder ved, de kan stole på os igennem hele forløbet”, siger Henrik Thomsen.
Fremtiden ser lovende ud
Efterspørgslen på CNC-maskiner fortsætter også efter sommerferien, hvor Gibotech og Henrik Thomsen allerede har maskiner, der skal leveres til kunder rundt om i Danmark.
Og det er helt i tråd med Gibotechs målsætning om at være den førende leverandør af CNC-maskiner på det danske marked.
Vil du vide mere om accord eller andre CNC-maskiner fra SCM og CMS, så står Henrik Thomsen klar til at hjælpe. Henrik kan kontaktes via mail hgt@gibotech.dk eller telefon 2066 3518.
Vil du være opdateret på det nyeste inden for CNC-maskiner og andre automationsløsninger til industrien? Så skal du tilmelde dig Gibotechs nyhedsbrev her.