Det fortæller Nikolaj Zangenberg, Centerchef hos  Teknologisk Institut - Materialer, mere om i denne klumme

Med internationale stor-skala faciliteter – som ESS i Sverige og ESRF i Frankrig – kan man afsløre små, men kritiske, defekter, der afgør et produkts levetid samt give anvisning til, hvor strukturerne kan styrkes.

Det er uhyre vigtig viden i forhold til at validere og fintune de digitale materialemodeller, som er centrale i virksomhedernes udvikling af nye produkter. Og løbende innovation er nødvendig for at fastholde Danmarks position og undgå at blive overhalet af udenlandske konkurrenter.

Men som situationen er i dag, har vi i Danmark begrænsede forbindelser til disse internationale stor-skala faciliteter.

Det bør vi rette op på.

Hvad skal vi bruge det til?

I Europa er det en gennemgående ambition at reducere spild af materialer og trimme et unødvendigt højt materialeforbrug – det ses bl.a. i EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi.

Med internationale stor-skala faciliteter kan vi undersøge materialer på et meget højt detaljeniveau. Det gør os klogere på materialernes styrker og svagheder og tillader os, for eksempel, at reducere forbruget af stål, som står for syv procent af verdens samlede CO2-udledning, ved at udnytte materialet mere optimalt.

Målinger på faciliteterne kan også afdække mængden og typen af genbrugsplast i et materiale, hvilket er afgørende for at træffe informerede beslutninger om genanvendelse.

Det vil hjælpe med at få nye produkter på markedet til energisektoren, f.eks. elektrolyseceller til Power-to-X og mindre klimabelastende stål til vindmøller, højne genanvendeligheden af materialerne og sikre at nye stoffer til pharma og fødevaresektoren er analyseret med avancerede testmetoder.

En del af den nationale strategi

GTS-institutterne Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, FORCE Technology og Bioneer er sammen med de danske universiteter i LINX-samarbejdet allerede godt i gang med at afprøve forskellige teknikker i industrisammenhænge og transformere dem fra forskningsværktøjer til industrielle services.

Det er en del af den nationale strategi for at styrke samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og internationale forskningsfaciliteter såsom neutron-faciliteten ESS i Lund og røntgenfaciliteterne ESRF og MAX-IV i hhv. Grenoble og Lund.

Det er særligt vigtigt at disse områder prioriteres:

Etablering af samarbejdsaftaler: For at gøre det nemmere for danske virksomheder at få adgang til og udnytte internationale faciliteter, er det nødvendigt at etablere formelle samarbejdsaftaler. Disse aftaler skal omfatte specifikke vilkår, der reducerer den økonomiske barriere for mindre virksomheder at få foretaget målinger.

Integration af avancerede teknikker: En vigtig forudsætning bliver at strømline og validere avancerede karakteriseringsteknikker og integrere disse i GTS-Institutternes serviceudbud. Det vil gøre det lettere for virksomheder at integrere disse teknikker i deres interne udviklingsprocesser og kvalitetsarbejde.

Styrkelse af samarbejdet med universiteter: For at skabe en fødekanal for kommercielle anvendelser og services, er det essentielt at styrke samarbejdet mellem GTS-institutter og universiteter. Dette samarbejde kan også omfatte fælles projekter, der adresserer specifikke industrielle udfordringer i samarbejde med virksomheder.

I sidste ende vil bedre adgang til stor-skala faciliteter hjælpe danske virksomheder med at opnå en dybdegående viden om materialer, som de færreste af deres konkurrenter besidder og dermed iklæde dansk industri en fordelagtig og innovativ førertrøje.