23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Effektiv procesventilation til Give Steels nye malerhaler

Baseret på et behov for at male og tørre meget lange emner og et ønske om en energieffektiv løsning har Moldow designet og leveret procesventilation til Give Steel.

Procesventilationen til de to nye maler-/tørrehaller, hvor bærende stålkonstruktioner brandmales, er behovsstyret og med varmegenvinding.

Hver malehal er inddelt i zoner og udstyret med sensorer og spjæld, som sikrer, at der altid er procesluft der, hvor operatøren maler. Samtidig spares der energi i den del af den 64 m lange hal, som ikke anvendes. Når procesventilationen er aktiv, suges der gennem gulvet og tilføres frisk luft via indblæsningsposer i loftet.

Efter maling af emnerne bruges samme hal til tørring, og derfor er der monteret seks aksialventilatorer med varmeflader, som sikrer den korrekte temperatur i hallen til tørreprocessen.

Som en del af anlægget har vi også leveret to krydsvarmevekslere, som sikrer energibesparelser og optimal udnyttelse af varmen fra den udsugede luft.

Moldow har gennem mange år samarbejdet med Give Steel om procesventilation og svejserøgsudsugning til deres fabrik.

 

Fotos: Moldow A/S og Give Steel A/S

Moldow A/S
Jørgen Hansens Vej 1
6670 Holsted
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18630036

Kontaktperson

Jens Haahr Jensen
Salgsingeniør
jhj@moldow.com

Send til en kollega

0.043