23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Powder Coating seminar i Estland

Som et led i bestræbelserne på at dele vores know-how om overfladebehandling og bæredygtighed, har AABO-IDEAL senest, og i samarbejde med vores estiske partner Elister, været medarrangør af et Powder Coating seminar med vores kunde Torm Metal OÜ i Tartu som vært.

Seminaret blev afholdt den 7. november og foregik i produktionshallen lige ved siden af deres AABO-IDEAL anlæg. Det var et heldagsarrangement, der varede til langt ud på aftenen, og som var fyld med introduktioner til den sidste nye viden om løsninger inden for komplette overfladebehandlingsanlæg til pulverlakering.

Der var inviteret omkring 100 deltagere fra 35 forskellige estiske virksomheder, der nød godt af de mange faglige indlæg. AABO-IDEAL var repræsenteret af Regional Sales Manager Lars Pagh Rasmussen, som fremlagde teknologier omkring conveyor, forbehandling, ovne og ikke mindst vores miljøvenlige GO GREENER koncept. 

Fra de øvrige talere kunne høres indlæg om ophængs- og maskeringssystemer, applikations- og kabineudstyr til pulverlakering, teknik til måling af laktykkelse før hærdning, anlægsinstallation og -service. 

I løbet af dagen blev der mulighed for en interessant fabriksrundvisning. Der blev også kørt en spændende test af den nye mulighed for måling af laktykkelsen på emnerne før hærdning. Testen blev foretaget og vist live på storskærmene, mens applikationsdelen af anlægget kørte.  

Baseret på de tilbagemeldinger, der kom i løbet af dagen, var det et særdeles vellykket arrangement med et højt fagligt niveau. Vi vil gerne takke både vores medarrangør og vært for den store indsats, og de øvrige talere for deres gode og interessante indlæg.

AABO-IDEAL A/S
Industrivej 7
5600 Faaborg
Faaborg-Midtfyn Kommune
Danmark
CVR nummer: DK77117911

Send til en kollega

0.047